16 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Brandaktuel film om Venezuela

Nej til kup

Brandaktuel film om Venezuela

Den 13. april 2002 blev Hugo Chávez genindsat af folket, efter at kupmagere havde afsat ham 48 timer tidligere. Se film om det i Valby Kino.

Meningsmålinger viser, at 86 procent af Venezuelas befolkning afviser USAs sanktioner mod Venezuela og USAs indblanding i Venezuelas indre anliggender. Her fra en demonstration i hovedstaden Caracas den 18. marts.
FOTO: Federico Parra/AFP/Scanpix
1 af 1
13 apr 2015

Nej til kup – ja til demokrati! Solidaritet med Venezuela!

Det er budskabet, når en kreds af danske organisationer og partier inviterer alle interesserede i biografen.

 Dokumentarfilm om den helt aktuelle situation i Venezuela, der igen er truet af højrefløjens vold og kup.

Den 13. april 2002 blev Venezuelas daværende præsident Hugo Chávez genindsat af folket, efter at kupmagere i ledtog med USA og dele af militæret havde afsat ham 48 timer tidligere. Derfor er 13. april en særlig dag i Venezuelas nye historie.

I år på denne dag – altså på mandag den 13. april kl. 19.00 – kan du komme gratis i biografen og se en dokumentarfilm om den helt aktuelle situation i Venezuela, der igen er truet af højrefløjens vold og kup.

"I solidaritet med Venezuelas Bolivarianske Revolution, der igen er truet af USA, inviterer solidaritetsgrupper og partier til visning af dokumentarfilmen "AFSLUTNINGEN – den som ingen ønsker" (La Salida; lo que nadie quiere)."... sådan skriver Dansk-Cubansk Forening, Hands off Venezuela, Grupo Salvador Allende, Kommunistisk Parti og Enhedslisten, som er gået sammen om arrangementet.

Filmen bliver vist i Valby Kino, Gammel Jernbanevej 36-40 i Valby. Filmen varer 50 minutter og har engelske undertekster. Den handler om det seneste års uroligheder og om USA, der trækker i trådene.

Reserver din gratis billet på www.valbykino.dk

... og så serveres der en lille forfriskning efter visningen, oplyser arrangørerne.