17 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fortællinger fra Høje Gladsaxe

Teater

Fortællinger fra Høje Gladsaxe

Forestilling med lokale beboere har premiere på onsdag i festsalen på Grønnemose Skole i Høje Gladsaxe. Billet er gratis.

1 af 1
13 maj 2015

Fem højhuse. Grå, trist beton. Det er dét billede, de fleste forbipasserende får af Høje Gladsaxe. Tusindvis af små vinduer kigger ud mod verden. Men hvordan leves livet bag facaden? Beboerne i Høje Gladsaxe møder dagligt de fordomme, der findes om dem. De vil gerne vise os virkeligheden.

Gennem en række personlige fortællinger indbyder beboerne os til at se, hvad der gemmer sig bag facaderne.

Det sker i teaterforestillingen FIVE HIGH, som spiller i festsalen på Grønnemose Skole i Søborg. Efter forestillingen er der mulighed for at stille spørgsmål til de medvirkende.

Suleman Chaudry Naim, der medvirker I forestillingen, fortæller:

– FIVE HIGH har skabt et bedre sammenhold og gensidig respekt, fordi vi har fortalt og lyttet til hinandens historier. Man udvikler sig meget af at være med i sådan en proces, og det smitter forhåbentlig af på hele vores liv. Jeg er blevet et bedre menneske af at være med. Dén følelse vil vi gerne give videre til publikum!

FIVE HIGH varer omkring en time og spiller første gang den 13. maj klokken 19:30. Herefter den 14. maj klokken 19:30, den 18. maj klokken 12:30 og 14:30, den 19. maj klokken 17:00 og 19:30, den 20. maj klokken 10:30 og 12:30, den 21. maj klokken 10:00 og 19:30. Bestil gratis billet på www.contact.dk

Herudover stiller en række radioproduktioner skarpt på Høje Gladsaxe.

Projektet er blevet til via et tæt samarbejde mellem C:NTACT, Ung til Ung, Beboerrådgivningen under Helhedsplanen for Høje Gladsaxe og Kosmodrom.

Skolesvinget 10, Søborg

Billet: www.contact.dk

>> C:NTACT.DK