18 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Portørstrejke har ikke ændret udannelsesprojekt

Foreløbig ro på hospitalsgangene

Portørstrejke har ikke ændret udannelsesprojekt

Efter knap en uges konflikt håber de sjællandske portører på dialog med regionspolitikerne. Torsdag vil der være markering udenfor regionshuset i Sorø.

Portørerne på de sjællandske sygehuse kører igen patienterne til og fra operationer og undersøgelser.
FOTO: Søren Bidstrup/Scanpix
1 af 1

Mandag morgen valgte portørerne på Nykøbing Falster Sygehus at genoptage arbejdet efter at have strejket siden tirsdag i sidste uge. Kort tid efter fulgte kollegerne på de øvrige strejkeberørte sygehuse i Region Sjælland - det vil sige i Roskilde, Holbæk, Næstved og Slagelse - trop. 

Under uddannelsen får portørerne ingen ulempetillæg for aften- og natarbejde.
Strejkende portør

Portørerne har strejket, fordi de er utilfredse med vilkårene under et uddannelsesforløb, som er sat i gang på sygehusene i Nykøbing Falster og Holbæk, og som skal gennemføres på alle fem sygehuse i regionen.

Planen er, at det klassiske portørjob efter endt uddannelse, bliver erstattet af mere fleksible serviceassistent-stillinger, der ud over portøropgaver også indeholder rengøring.

– Under uddannelsen får portørerne ingen ulempetillæg for aften- og natarbejde. Det er også uafklaret hvordan lønnen bliver, når uddannelsen er gennemført, har de strejkende forklaret til sn.dk.

Udannelsestvang

Dertil kommer, at portørerne mener, at de er tvunget til at tage uddannelsen.

Michael Nørgaard, servicedirektør i Region Sjælland, har undret sig over de ansattes arbejdsnedlæggelse.

–  De to projekter i Holbæk og Nykøbing er i gangsat for at indhente erfaring om de mange elementer i den nye funktion med erhvervsuddannede serviceassistenter. Derefter gør vi status og justerer i forhold til de indkomne erfaringer. Hvorfor portørerne vælger at lave en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse nu kan kun undre, siger Michael Nørgaard på Region Sjællands hjemmeside.

Portørernes fagforbund FOA har beregnet, at de manglende tillæg i gennemsnit vil koste portørerne 45.000 kroner om året. 

Protest ved regionsmøde

– I FOA har vi fulgt serviceassistent-konceptet tæt fra start. På den ene side er vi glade for, at der tilføres uddannelse til medlemmerne. Samtidig mener vi, der er problemer, som vi også tidligere har gjort regionspolitikerne opmærksom på, og det har intet med den aktuelle konflikt at gøre, siger Sigurd Gormsen, formand for FOA Midtsjælland, til Arbejderen.

Han glæder sig over, at portørerne har genoptaget arbejdet, som fagforeningen har opfordret dem til gentagne gange. 

Sigurd Gormsen mener, at strejkens ophør er en afgørende forudsætning for at få gang i dialogen mellem regionspolitikerne og portørerne, så de i fællesskab kan finde en løsning på det probem, der har udløst konflikten.

Torsdag klokken 16:00 holder de sjællandske regionspolitikere ordinært møde i Sorø, og vil ifølge Arbejderens oplysninger blive mødt af en flok utilfredse ansatte på adressen Alléen 15, 4180 Sorø.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. jun. 2015 - 18:15   29. jun. 2015 - 18:20

noc@arbejderen.dk
Fra portør til assistent

Politikerne i Region Sjælland besluttede i forbindelse med budgetaftalen for 2013 at starte et uddannelsesprojekt på regionens fem sygehuse.

De nuværende rengøringsassistenter og portører skal uddannes til serviceassistenter.

I 2015 indledes pilotprojekter på henholdsvis Holbæk og Nykøbing Falster sygehuse.

Portørerne har strejket, fordi de ikke vil tvinges til at tage uddannelse, og fordi de i løbet af uddannelsen risikerer en lønnedgang på op mod 45.000 kroner på et år.