Hov, hov – gamle valgplakater i gaderne!
Hov, hov – gamle valgplakater i gaderne!
Vi opdagede her til morgen, at gamle partier har hængt deres valgplakater op i Havnegades lygtepæle!
af Merete Pallesen
Hov, hov – hvad er nu det? Valgplakater for liste Y, Q og Z hænger igen i gaderne!
Vi opdagede her til morgen, at gamle partier har hængt deres valgplakater op i Havnegades lygtepæle i Den Gamle By. Men da de afspejler 1970’ernes valg, lader vi dem hænge indtil 18. juni.
Man kan se plakater for Kommunisterne, Venstresocialisterne, Fremskridtspartiet, Kristeligt Folkeparti og Centrum-Demokraterne. Fremskridtspartiet kom i Folketinget efter december-valget 1973 med 28 mandater, liste M får 14 mandater. Og liste Q, der reagerede på legalisering af billedporno og fri abort, bliver belønnet med syv mandater.
Desuden kom Kommunisterne og Retsforbundet ind igen for første gang siden 1960. VS blev ikke repræsenteret i Folketinget efter valget.
Viborgvej 2, Aarhus
dagligt klokken 10-17
Læs mere om valgplakater: https://www.dengamleby.dk/valgplakater/