17 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Vestsahara: Life is Waiting

Filmpremiere

Vestsahara: Life is Waiting

Afrika Kontakt inviterer til filmpremiere og debat i VerdensKulturCentret i København.

13 aug 2015

Afrika Kontakt inviterer til filmvisning og debat nu på torsdag klokken 17 i VerdensKulturCentret, Nørre Allé 7 i København. Der er gratis adgang.

"I 2015 er det 40 år siden, den spanske kolonimagt trak sig ud af Vestsahara, men på trods af løfter om uafhængighed forbliver landet Afrikas sidste koloni.

I dag lever Vestsaharas befolkning under den marokkanske besættelsesmagts undertrykkende regime. Tusindvis af saharawier er flygtet til Algeriet, hvor de siden 70'erne har været bosat i flygtningelejre."

Det skriver Afrika Kontakt, som har indgået et samarbejde med en studenterorganisation i lejrene om at etablere et mediecenter. Centeret skal give unge saharawier mulighed for at dele deres syn på konflikten.

Du kan høre mere om projektet og om Vestsahara og se Lara Lees nye film ”Life is Waiting” om unge aktivisters fredelige modstandskamp mod den marokkanske besættelse. Filmen er på engelsk.

Programmet ser sådan ud: Kort intro til Vestsahara-konflikten. Film. Oplæg ved befrielsesbevægelsen POLISARIO: Vejen frem for en løsning af konflikten. Oplæg om danske interesser i de af Marokko besatte dele af Vestsahara. Afrika Kontakts nye projekt i Vestsahara og Vestsahara-gruppens arbejde.

Mad kan købes i cafeen.

Nørre Allé 7, København

torsdag den 13. august klokken 17-19