17 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Hør om antiimperialistisk solidaritetsarbejde

Bliv aktiv

Hør om antiimperialistisk solidaritetsarbejde

Verdensakademiet – Internationalt Forum København indbyder til intromøde for nye aktivister.

19 aug 2015

Verdensakademiet er Internationalt Forum Københavns nye aktivistgruppe, hvor deltagerne lærer om antiimperialistisk solidaritetsarbejde gennem oplæg og debat, og hvor oplæggene fungerer som springbræt for at arrangere offentlige aktiviteter.

Deltagerne er mellem 15-25 år. De mødes cirka hver anden uge og arbejder med emner som befrielseskampen i Kurdistan, Israel-Palæstina-konflikten, sociale forandringer i Latinamerika, imperialismens historie og meget andet.

"Du behøver ikke vide noget om emnerne på forhånd, blot du har interesse i at vide mere om internationalt solidaritetsarbejde og synes, projektet lyder spændende. Forløbet ender i starten af 2016 med en fælles studietur til Mellemøsten, som vi planlægger sammen."

I morgen onsdag klokken 17 i Solidaritetshuset, Griffenfeldsgade 41, er der intromøde for alle dem, der ikke har været med før. 

Efter intromødet – klokken 18 – holdes den første session efter sommeren med både nye og gamle aktivister.

Hvis du gerne vil komme eller har spørgsmål, skriv gerne en mail til oplysning@internationaltforum.dk