17 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Høring om flygtningesituationen

Høring

Høring om flygtningesituationen

Varm op til Kulturnatten den 9. oktober hos HK Hovedstaden. Tilmelding senest 4. oktober.

FOTO: Christof Stache/AFP/Scanpix
1 af 1
09 okt 2015

Netværk for Velfærd og Demokrati gennemfører i samarbejde med Bedsteforældre for Asyl og med støtte fra andre mindre græsrodsorganisationer en høring om årsagerne til og baggrunden for den aktuelle flygtningesituation og om flygtninges vilkår i Danmark mere specifikt.

"Det er i høj grad krigene, der er det reelle problem og årsag til de flygtningestrømme, som vi oplever lige nu. Flygtningestrømme er en konsekvens af krigene."

Det skriver arrangørerne i indbydelsen til høringen, som foregår op til Kulturnatten, fredag den 9. oktober klokken 14:30 til 18 hos HK Hovedstaden.

Hvad er svarene på den tragiske situation, hvordan forvaltes love og konventioner, hvordan er flygtninges sociale situation i Danmark, har vi et tilstrækkeligt åbent arbejdsmarked, og er kommunerne klar til at løfte opgaverne? Disse spørgsmål vil blive problematiseret af en række oplægsholdere:

Peter Viggo Jacobsen, lektor ved Institut for Strategi, Forsvarsakademiet; Majbritt Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening; Trine Partou Mach, Mellemfolkeligt Samvirke; Bjarke Møller, direktør i Tænketanken Europa; Haifaa Awad, forfatter til ‘En læges dagbog fra Syrien’; Jørgen Juul Rasmussen, formand for El-forbundet i Danmark; Finn Kenneth Hansen, Center for Alternativ Samfunds Analyse (CASA); og forfatter og debattør Carsten Jensen.

Hvis du vil deltage, skal du tilmelde dig til: Kurt@kurt2001.dk – senest 4. oktober.

>> LÆS MERE PÅ ARBEJDEREN.DK/KALENDER