Om godt to måneder skal vi til stemmeurnerne for at tage stilling til, om retsforbeholdet skal afskaffes.
Ifølge ja-politikerne handler afstemningen om et ja eller nej til en såkaldt tilvalgsordning. Men hvis vi stemmer ja, stemmer vi i princippet ja til hele pakken: Så er der fri bane for, at et flertal i Folketinget kan tilslutte Danmark til mere og mere af EU's retspolitik.
Alle de store dagblade i Danmark er tilhængere af EU. Arbejderen er den eneste EU-modstander-avis i Danmark.
Her på Arbejderen synes vi, at det er en vigtig afstemning. Derfor arbejder vi hårdt på at levere krudt og kugler til debatten. Først og fremmest masser af viden om, hvad afskaffelse eller bevarelse af retsforbeholdet har af konsekvenser.
Et ja betyder, at EU får mere og mere magt i Danmark – og at vi som land mister mere og mere af vores nationale selvstændighed. Det skal i hvert fald stå klart for alle, inden de går ind i stemmeboksen.
Vi vil også gerne bruge de kommende to måneder til at slå et slag for, at Arbejderen leverer vigtig viden i EU-debatten. Alle de store dagblade i Danmark er tilhængere af EU. Arbejderen er den eneste avis, der er modstander af EU-projektet og alle de konsekvenser, det har fået for vores hverdag.
Vi vil gerne opfordre vores nuværende læsere til at være med til udbrede avisen. Frem til afstemningen den 3. december kan nye læsere tegne et tre-måneders abonnement for kun 500 kroner. Alle nye abonnenter får en musemåtte med Arbejderens logo.
Hvis du gerne vil hjælpe med at få kampagnen ud til flere nye læsere, kan du bestille plakater og postkort hos vores abonnementsafdeling.
Tak for støtten!
Birthe Sørensen, ansvarshavende redaktør
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278