16 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Perkerkunst på Galleri Galschiøt i Odense

Fernisering

Perkerkunst på Galleri Galschiøt i Odense

Galleriets udenlandske kunstnere udstiller. Fernisering onsdag.

28 okt 2015

I morgen onsdag mellem klokken 16 og 19 er der fernisering på "Perkerkunst".

Det er Galleri Galschiøts udenlandske kunstnere, en iraner, to kurdere og en syrer, som udstiller.

"Vi har jævnligt joket med, at de er vores yndlingsperkere, og de har derfor besluttet at kalde deres udstilling for Perkerkunst", skriver Jens Galschiøt.

Peiman Miraliakbari, Iran, udstiller film, posters, printscreen, grafisk design. Hani Hussein Arsan (Syrien): maleri og tegning. Niaz Bayati, Kurdistan/Irak udstiller maleri, design og skulpturer og Avan Fatah, Kurdistan/Irak: skulpturer.

Udstillingens sidste dag er 18. november.

I udstillingsperioden afholdes forskellige debatmøder om kunstnere med indvandrer- og flygtningebaggrund, som sætter fokus på, hvordan de kan indgå i den danske kunstscene.