09 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

EU-valg-brunch i Horsens

Folkeafstemning

EU-valg-brunch i Horsens

Få stillet skarpt på ja og nej den 3. december med Ole Christensen og Christian Juhl hos 3F Horsens & Omegn.

29 nov 2015

Alle er velkommen til EU-valg-brunch søndag den 29. november klokken 10:30 til 12 i 3F’s mødesal, Robert Holms Vej 1 i Horsens.

Valgbrunchen er et lokalt tilbud om at forberede sig, før krydset skal sættes den 3. december. Nyd lidt godt brunch, mens ja’et og nej’et endevendes, og få en snak henover bordene med to af landets fremmeste EU-debattører: Ole Christensen, medlem af EU-parlamentet for Socialdemokraterne, og Christian Juhl, medlem af Folketinget for Enhedslisten.

De vil gøre deres til, at du får stillet skarpt på forskellen mellem ja og nej.

Af hensyn til forberedelse til bruncen (brød, æg og så videre), vil arrangørerne meget gerne have et praj om deltagelse inden weekenden, altså senest fredag den 27. november, hvis det er muligt på e-mail: horsens@3f.dk eller telefon 70 30 09 06.

Mødet arrangeres af Fagligt Fælles Forbund Horsens & Omegn og Socialdemokraterne og gennemføres med støtte fra Europanævnet.