17 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Hvad kan fagbevægelsen lære af sms-dommen?

Offentligt møde

Hvad kan fagbevægelsen lære af sms-dommen?

Samarbejdet Arbejdere og Akademikere indbyder til møde hos 3F, Sommervej i Aarhus.

28 nov 2015

Som led i en faglig konflikt på Aarhus Havn beordrer havnedirektør Bjarne Mathiesen en arbejdsmiljørepræsentants telefon tømt for sms’er. Formand for havnebestyrelsen, borgmester Jakob Bundsgaard (S), godkender, at det sket.

På baggrund af de 1000 sms’er i telefonen bliver tre kranførere bortvist, heraf to arbejdsmiljørepræsentanter. Det sker i november 2012.

De tre fyrede og 25 tilbageværende kranførere melder borgmester og havnedirektør til Østjyllands Politi for overtrædelse af straffeloven.

Politiet afviser to gange at efterforske sagen. Havnearbejderne klager til Statsadvokaten, som omgør politiets afgørelse og rejser sigtelse mod Jakob Bundsgaard og Bjarne Mathiesen.

Den 18. september bliver den tidligere havnedirektør Bjarne Mathiesen i Retten i Aarhus dømt for ulovligt at have læst en tillidsvalgts sms'er.

En kæmpe sejr – men hvad er læren af denne principielle dom for fagbevægelsen?

Det spørgsmål søger Samarbejdet Arbejdere og Akademikere svar på nu på lørdag klokken 10-13 hos 3F Transport, Logistik & Byg, Sommervej 5.

Kranførerne, advokat Bjarne Overmark og fagforeningsformand Kirsten Normann, FOA-Aarhus, holder oplæg.