13 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Mød forfatteren Carsten Jensen

Litteraturaften

Mød forfatteren Carsten Jensen

Journalist Tom Buk-Swienty interviewer Carsten Jensen, som er aktuel med romanen "Den første sten".

11 feb 2016

I strømmen af hjemlige bøger om det danske engagement i Afghanistan-krigen skiller Carsten Jensens 600 sider lange "Den første sten" sig ud. Dels fordi han siden 2009 har været modstander af dansk krigsdeltagelse, og dels fordi han har gennemrejst Afghanistan og været på tætteste hold af både befolkning og soldater.

Hvis man læser "Den første sten", kan man således muligvis leve sig så stærkt ind i personerne, at man får svaret på det store spørgsmål – eksistentielt og politisk: Hvad sætter de danske soldater deres liv på spil for i Afghanistan?

”Der er næsten lige så mange svar, som der er soldater. Og fælles for dem alle er nok, at de ikke kan forestille sig, at krigen kan koste netop dem livet. Men når kampen spidser til, er det kammeraterne, de vil ofre livet for. Ikke andet.”

Det vil forfatteren svare i Dronningesalen, Diamanten i København, torsdag den 11. februar klokken 20.

Her interviewes Carsten Jensen af forfatter og journalist Tom Buk-Swienty, som med sine to bøger om krigen i 1864, Slagtebænk Dybbøl og Dommedag Als, selv har beskæftiget sig indgående med danske soldater i krig og kamp.

Arrangør er Det Kgl. Bibliotek. Køb billet via billetlugen.dk