29 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

FN-dag mod racisme i Odense

Antiracisme

FN-dag mod racisme i Odense

Demonstration fra Banegårdspladsen til rådhuset – arrangement i rådhushallen.

19 mar 2016

Den 19. marts sættes Odense på landkortet over europæiske byer, som markerer FN-dagen mod racisme og diskrimination.

"Racismefri By – Odense for Mangfoldighed" arrangerer en demonstration fra Banegårdspladsen til rådhuset og inviterer alle med ind i rådhushallen, som vil danne rammen for et mangfoldigt forum, der udgøres af de mange forskellige netværk, foreninger, partier og kunstnere, som støtter op om FN-dagen.

Fra mange byer i Europa vil der den 19. marts blive sendt et budskab om, at flygtninge er velkomne. Det budskab bliver rettet til de enkelte landes regeringer og til EU.

– FN har længe opfordret Europa til at tage et langt større ansvar for de mange millioner af flygtninge, som banker på. Det er desværre ikke sket. Tværtimod forsøger alle lande nu at lukke grænserne, hvilket skaber endnu mere kaos og endnu større menneskelige lidelser. EU foreslår nu Tyrkiet at indgå en menneskehandel til milliarder af euro for at holde flygtningene ude af Europa, udtaler Lene Junker fra arrangørerne.

Lisa Smycek, også fra Racismefri By – Odense for Mangfoldighed, siger:

– Vi er bekymrede over, at de højrenationale partier i hele Europa er blevet styrket, og at de gør muslimer og etniske minoriteter til syndebukke for den voksende fattigdom og ulighed. Vi ønsker et socialt retfærdigt og lige samfund med plads til alle.

Blandt talerne er formand for LO-Fyn Helle Nielsen, rådkvinde Susanne Crawley Larsen fra De Radikale og rådmand Brian Skov Nielsen fra Enhedslisten. Nawar Elhaj, syrisk flygtning fra Kerteminde, vil fortælle om situationen for syrerne i de belejrede byer. Også Kefa Abu Ras fra Mangfoldighedsrådet taler.

Hør bosnisk folkedans og rap fra Vollsmose, og der er fællesdans ved det tyrkisk/kurdiske Frihedsband.

Program

12.00:  Samling på Banegårdspladsen

              Velkomst og tale v. Racismefri By – Odense for Mangfoldighed 

               Fællessang 

12.15:  Demonstration gennem byen til rådhuset. 

13.00: Velkomst v. Racismefri By – Odense for Mangfoldighed 

Meho Selman introducerer Bosnisk dansegruppe

Bosnisk dansegruppe 

Tale ved Helle Nielsen, LO-Fyn 

Tale ved Thor Loldrup, Alternativet 

Tale ved Nawar  Elhaj, Link Kerteminde 

Musik og sang ved Irena Krasniqi 

Tale ved Susanne Crawley Larsen, Radikale 

Tale ved Kefa Abu Ras , Mangfoldighedsrådet

Tale ved Martin Pedersen, Internationale Socialister 

Tale ved Zaki Mohebi, From Street to School 

Musik ved Asem Joma og venner. 

Tale ved Brian Skov Nielsen, Enhedslisten 

Tale ved Lissie Thording, Bedsteforældre for Asyl 

Tale ved John Jeppesen fra Arbejderpartiet Kommunisterne 

Taler fra SF 

Musik og fællesdans ved tyrkisk/kurdisk  musik

15.00 Farvel og på gensyn.