Mød Lave K. Broch i Lopper mod EU
Mød Lave K. Broch i Lopper mod EU
Folkebevægelsens førstesuppleant til EU-parlamentet besøger Kaas.
I Pandrup ligger Kaas, en by med cirka 2700 indbyggere. Ved folkeafstemningen om Danmarks retsforbehold til EU den 3. december blev byen kendt for den højeste nejprocent i landet. Og hver gang der igennem tiden har været afholdt EU-valg, har der altid været nej-flertal på valgstedet i Kaas Forsamlingshus.
For syv år siden grundlagde medlemmer af den lokale komite i Folkebevægelsen mod EU, Jammerbugtkomiteen, genbrugsbutikken Lopper mod EU i en tidligere brugs i Langgade 9. Butikken kan besøges fredage mellem klokken 13 og 17 og lørdage klokken 10 til 14 til en god handel og en snak om EU.
Nu på lørdag mellem klokken 11 og 14 sker der noget særligt. Her kan du møde Lave Knud Broch, førstesuppleant til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.
Det kan også være en anledning til at skrive under på den underskriftsindsamling, som Folkebevægelsen mod EU lancerede på sit landsmøde i marts, som opfordrer til, at også danskerne, ligesom briterne den 23. juni, får lov at stemme om medlemskab af EU. Underskriftslister ligger fremme i butikken til fri afbenyttelse.