Gå med! For Cuba – mod USA's blokade
Gå med! For Cuba – mod USA's blokade
USA: Ophæv blokaden nu!! Viva Cuba. Sådan lyder det i invitationen til demonstration i København lørdag den 16. april. På Axeltorv klokken 14 og derfra til Blågårds Plads.
KOM klædt i Cubas farver: Rødt og blåt og hvidt!
KOM og lyt til tre cubanere, der fortæller, hvordan blokaden har ramt dem selv, deres familie og deres land. Og oplev på Blågårds Plads en symbolsk ophævelse af blokaden.
KOM og lyt til talerne: Christian Juhl fra Enhedslisten og et medlem fra Socialdemokraterne i Folketinget (inviteret)
KOM og bak op om kravet om, at Obama omsætter sine ord og løfter til handling og ophæver blokaden mod Cuba.
Tre cubanere fortæller, hvordan blokaden har ramt dem selv, deres familie og deres land.
Sådan lyder det i invitationen til demonstrationen den 16. april fra Axeltorv til Blågårds Plads. Med start på Axeltorv klokken 14... Og program på Blågårds Plads fra klokken 15:30 til 17.
Miguel Baez og bandet "La Resaca Social" vil spille cubanske og latinamerikanske sange.
Det er Dansk-Cubansk Forening, der har taget initiativ til demonstrationen, og den støttes af Enhedslisten og Enhedslistens Latinamerikagruppe samt af DKP, Kommunistisk Parti, Kommunistisk Parti i Danmark og Hands Off Venezuela.
Dansk-Cubansk Forening har omkring 700 medlemmer, og en række fagforeninger er kollektive medlemmer. Denne dag er alle medlemmer og ikke-medlemmer mere end velkomne til at gå med og støtte kravet om, at verdens længtsvarende blokade nu ophæves. I 24 år i træk har en næsten enstemmig FN-generalforsamling vedtaget en resolution, der kræver, at USA ophæver blokaden, der har kostet Cuba over 800 milliarder dollars.
Hvis USA udbetalte fuld erstatning for alle Cubas tab på grund af blokaden, ville hver anden cubaner blive millionær målt i danske kroner, skriver Dansk-Cubansk Forening.