07 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Følg briternes afstemning sammen med andre

Brexit

Følg briternes afstemning sammen med andre

I aften kan du følge briternes EU-folkeafstemning under sankthansaften i Sølystgade 30 i Aarhus.

23 jun 2016

Som det er Arbejderens læsere bekendt, står fredsgruppen Århus mod Krig og Terror i samarbejde med Beboernes Hus bag sankthansaftensarrangement i aften i Sølystgade 30 i Aarhus fra klokken 19. 

Nyheden her er, at Folkebevægelsen mod EU i Aarhus har fået arrangeret det sådan, at der ved samme lejlighed er mulighed for at følge briternes EU-folkeafstemning på storskærm i et tilstødende lokale. 

Bålet tændes klokken 20, og der vil være bar, kaffe og kage, pølser og brød, fællessang, musik og taler samt digtoplæsning ved Tomas Dalgaard.

Da resultaterne først begynder at vise sig senere på aftenen, skulle der være tid til både lysfest for fred og at følge med i, om flest briter vil ud af EU. Uanset om der er udsigt til Brexit – at flest har sat kryds ud for "leave" – eller ej, bør vi forvente at høre en reaktion fra Folkebevægelsen mod EU, der har politikere i Storbritannien for at følge afstemningen på nærmeste hold.