15 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Gode vibrationer fra Mellemøsten

Festival

Gode vibrationer fra Mellemøsten

Good Wibes fra Mellemøsten er temaet for dette års Copenhagen World Music Festival.

FOTO: Jacob Crawfurd
1 af 1
07 sep 2016

Med en stor, gratis åbningskoncert i morgen klokken 14:30 på Rådhuspladsen starter Copenhagen World Music Festival seks dage med musikalske lækkerier. Årets tema er: 'Good vibes fra Mellemøsten'.

Ud over gode vibrationer fra Mellemøsten vil festivalen i år fortsat have øget fokus på kvindelige kunstnere og garanterer mere end 35 procent kvinder på scenen.

På billedet er det Radiant Arcadia – et muslimsk, jødisk, kristent kvindeorkester. Sangene er på arabisk, dansk, engelsk, tysk, yiddish, urdu, hebraisk, roma og bulgarsk. Arrangørerne beskriver det som "et helt unikt orkester, hvor blandt andet en af de eneste kvindelige Qawali-sangere i verden er med. Radiant Arcadia, “Strålende Paradis”, står for smukke harmonier, rå toner og kærlig sameksistens."

Orkestret kan opleves gratis fredag den 9. september klokken 16 Under Bispeengbuen – Carpark på Frederiksberg.

Læs program på: cphworld.dk