Fordemoer i København
Fordemoer i København
Op til Velfærdsalliancens demonstrationen på Rådhuspladsen klokken 17 er der fordemonstration fire steder i byen.
Forsvar vores velfærd! Nej til kommunale og regionale millionbesparelser og massefyringer! Sådan vil lyde ved 39 demonstrationer og møder landet over torsdag eftermiddag, den 15. september.
På velfaerdsalliance.dk kan du se, hvor det foregår og hvad.
I København er der stor demonstration på Rådhuspladsen fra klokken 17 til 18:30. Før den arrangeres fordemonstrationer:
På Højbro Plads er der demonstration klokken 15. Her taler teknik- og miljøborgmester Morten Kabell, Yasmin Davali, som er formand for Danske Studerendes Fællesråd, og Rasmus Bredde fra Specialarbejdere i København og Frederiksberg. Musik ved Kosten & Skovlen. Demoen arrangeres af: BJMF - Bygge-, Jord og Miljøarbejdernes Fagforening, SKOF - Specialarbejdere i København og Frederiksberg, 3F København og Klubben for ansatte i Kulturhusene. Sandwich og drikke sælges. Klokken 16:45 er der afgang til Rådhuspladsen.
Fra Østerbro er der demo klokken 15:45 fra Trianglen ad Ryesgade, Helgensensgade og Sortedam Dossering.
Fra Nørrebro/Bispebjerg: Klokken 16 fra Nørrebros Runddel.
Ved Dronning Louises Bro klokken 16:25 samles Nørrebro- og Østerbro-demonstrationerne og følges ad Nørre Voldgade, Vester Voldgade til Rådhuspladsen.
Fra Amager: Mød op på Svend Aukens Plads klokken 16, hvorfra der er der fælles afgang til Rådhuspladsen klokken 16:15 ad Weidekampsgade, Klakvigsgade, Amager Boulevard, Langebro, H.C. Andersens Boulevard, Rysensteensgade og Vester Voldgade.
Husk at omlægge arbejdstider, så flest mulige kan deltage, lyder opfordringen.