14 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Flygtningekrisen til debat

Offentligt debatmøde

Flygtningekrisen til debat

Kommunistisk Parti indbyder til debat 6. oktober hos 3F København.

06 okt 2016

Torsdag den 6. oktober klokken 18 hos 3F København, Peter Ipsens Allé 27, er der debat om flygtningekrisen. Alle interesserede er velkomne.

"Over 65 millioner mennesker er i dag på flugt fra krig, fattigdom og naturkatastrofer. Mange har søgt beskyttelse i Europa.

EU forsøger at lukke sine grænser og sende flygtningene retur, men har været ude af stand til at håndtere udviklingen og finde langsigtede løsninger.

Storkapitalen i EU ønsker at benytte de uorganiserede og ofte desperate unge flygtninge som billig arbejdskraft. Den usikkerhed, flygtningestrømmen skaber, er over hele Europa forsøgt brugt som et afsæt for racisme og fremmedhad.

Hvad er kommunisternes alternativ? Hvordan kan vi forsvare flygtningenes rettigheder og samtidig udvikle enheden og solidariteten mellem danske arbejdere og de flygtninge, som er kommet til vores land. Hvordan imødegår vi højrefløjens hadefulde retorik?"

Det skriver Kommunistisk Parti som afsæt for mødet, hvor du kan høre to erfarne oplægsholdere:

Jan Mathisen, medlem af Kommunistisk Partis landsledelse. Han arbejder til dagligt i 3F København, hvor han har stor erfaring med kyniske arbejdsgivere i restaurations- og hotelbranchen, der ikke skyer nogen midler for at få billig udenlandsk arbejdskraft.

Robert Mathiasson, formand for Kommunistiska Partiet i Sverige. Han har fremlagt forslag til, hvordan man kan imødekomme den usikkerhed, flygtningekrisen har skabt blandt almindelige mennesker, og skabe et aktuelt grundlag for fælles kamp mellem svenske arbejdere og mennesker på flugt.

Mød op og bidrag til debatten, opfordrer Kommunistisk Parti.