14 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

En fortælling om musik og kærlighed

Koncert og foredrag

En fortælling om musik og kærlighed

I Cafe Oskar på fredag kan du høre gårdsangerviser og få historien om Sonni Christensens opvækst i en gårdsangerfamilie.

Sonni Christensen og Jacob Hogrebe.
FOTO: Malene Fenger-Grøndahl
1 af 1
25 nov 2016

Gårdsangerviserne holder deres indtog i Café Oskar på fredag den 25. november. De rødternede duge kommer på bordet, og der vil dufte af pandekager.

Sonni Christensen, søn af gårdsangere, og Jacob Hogrebe, kapelmester i De Splittergale, vil spille fra den rige sangskat. Malene Fenger-Grøndahl vil fortælle om sin bog ”Gårdsanger af en anden verden”, der er skrevet med udgangspunkt i Sonni Christensens opvækst i en gårdsangerfamilie.

Der vil være genhør med ”Giv mig en hest , Mor”, ”Du lille fugl”, ”Så længe himmelens blå” og mange andre sange, når Sonni og Jacob lader tonerne klinge fra guitaren og harmonikaen. Man kan synge med, og mon ikke Sonni også tager en tur på skeer eller andre sjove instrumenter, som han mestrer.

Fordi Sonni Christensens opvækst var meget hård, men gårdsangermusikken for ham er glæden og fællesskab, har Malene Fenger-Grøndahls bog ”Gårdsanger af en anden verden” fået undertitlen: En fortælling om musik og kærlighed. 15 af sangene fra Sonnis verden er blevet foreviget på cd’en ”Rundt om Sonni”. Både cd’en og bogen kan købes denne fredag, signeret og med et godt tilbud.

"Hør Malene Fenger-Grøndahl fortælle om sin bog og arbejdet med at få både historierne og det historiske om gårdsangerne frem. Bogen er intet mindre end end kulturskat, ligesom sangene er det," opfordrer arrangørerne.

"Arrangementet begynder klokken 16, men kom i god tid, for vi tyvstarter med musikken."