At gå imod højrebølgen er ikke nok – kæmp for socialistiske alternativer
At gå imod højrebølgen er ikke nok – kæmp for socialistiske alternativer
Den 22. Internationale Rosa Luxembourg-konference finder sted i Berlin den 14. januar.
Den 22. Internationale Rosa Luxembourg-konference finder sted lørdag den 14. januar 2017 på Mercure Hotel MOA, Stephanstr. 41 i Berlin.
Konferencen, der afholdes årligt den anden lørdag i januar, arrangeres af det tyske dagblad junge Welt og støttes af en lang række solidaritetsorganisationer og medier – heriblandt Arbejderen.
Der er adgang fra klokken 10, og klokken 10:20 åbnes konferencen af Capoeira Topázio, en musik- og dansegruppe fra Berlin. Samtidig åbnes en kunstudstilling af gruppen "Tendenzen": "¡No pasarán! Reaktionen kommer ikke igennem!" – kunst for et fredeligt og menneskeligt samfund. Talrige kunstnere har indsendt deres værker, og en jury har udvalgt de bedste.
Forelæsninger
Klokken 11 starter en række forelæsninger under hovedoverskriften: Mod højre er ikke nok – kæmp for socialistiske alternativer. Hør:
Jean Wyllys, medlem af den brasilianske nationalkongres: Kampen mod tilbageskridt og skabelse af et nyt venstre.
Arnaldo Otegi, formand for det baskiske uafhængighedsparty Sortu: Uafhængighed og socialisme – muligheder for et socialt alternativ i Baskerlandet.
Marylin Zuniga, lærer på Roses Concrete Community School: Nye vilkår for bekæmpelse af racisme i USA.
En repræsentant for De Revolutionære Væbnede Styrker i Colombia, FARC: Fra bevæbnet til parlamentarisk kamp.
Arlin Alberty Loforte, direktør for Granma Internacional (Cuba): Hvorfor vi fornyer socialismen i Cuba og ikke giver op.
Selahattin Demirtaş, næstformand for Halkların Demokratik Partisi, HDP (Tyrkiet): Kampen mod terror og diktatur i Tyrkiet.
Derudover er der blandt andet hilsen fra Mumia Abu-Jamal, journalist og politisk fange i USA. En rapport om protesten mod G20-topmødet i 2017 i Hamborg. Hvordan vi organiserer modstanden og protesten mod EU-USA-handelsaftalen TTIP.
Klokken 18 er der paneldebat om NATO og venstrefløjen.
Her deltager: Bernd Riexinger, formand for Venstrepartiet, Aitak Barani, også Venstrepartiet, Ellen Brombacher, kommunistiske Platform i Vänsterpartiet, Patrik Köbele, formand for det tyske kommunistparti DKP. Stefan Huth, redaktør for junge Welt, er ordstyrer.
Ungdomsforum
Et andet sted – i hal MOA5 – afvikles fra klokken 14, parallelt med hovedprogrammet, et ungdomsforum. Her er hovedemnet: Hvordan kan vi organisere modstanden og stoppe højredrejningen og racismen?
Et panel med repræsentanter for blandt andre fagforeninger og ungdomsorganisationer vil forholde sig til, at et åbenlyst racistisk parti (AfD) har udviklet sig i Tyskland.
Fremkomsten af AfD vækker bekymring blandt unge, hvoraf mange har været involveret i konkret solidaritetsarbejde for de nye flygtninge. Viljen til at positionere sig mod racisme er steget, i det mindste i dele af befolkningen. Et år efter AfD's første valgsuccesser og ni måneder før valget er det vigtigt at vurdere de erfaringer, vi har gjort i kampen mod AfD.