10 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Larm for mangfoldighed

Antiracisme

Larm for mangfoldighed

NO Pegida DK indkalder til demonstration ved Statens Museum for Kunst, København.

04 feb 2017

Lørdag den 4. februar vil den lille danske Pegidagruppe/For Frihed igen gå på gaden. Denne gang mødes de ved Statens Museum for Kunst i København.

Derfor indkalder No Pegida DK til at komme og være med til at larme for alternativet – et åbent, demokratisk og mangfoldigt samfund.

"Deres antimuslimske og racistiske hetz skal der siges fra overfor. København er og bliver en mangfoldig by – her er der plads til alle, der giver plads til alle. Vi vil vise et alternativ til splittelsen af samfundet mellem kulturelle, religiøse og etniske grupper, som Pegida fremskynder," skriver No Pegida og indbyder til at møde op ved Statens Museum for Kunst på lørdag klokken 12.

"Med fløjter, grydelåg og kampråb vil vi larme for mangfoldighed. Medbring også gerne flag, bannere, gryder og andet, der gør det tydeligt, at vi er mange, der står sammen om en mangfoldig by."

HVORFOR?

I lidt over 2 år har den lille gruppe Pegida demonstreret i Københavns gader, det sidste halvandet år under navnet “For Frihed”. Det er nu tydeligt at Pegida kun promoverer frihed for en lille del af befolkningen. Alle os der ikke passer ind i deres billede af verden skal udelukkes, deporteres eller værre endnu. Derfor vil vi gøre det tydeligt at vi står sammen om et mangfoldigt samfund og ikke vil lade det gå stille hen, når små grupper som Pegida forsøger at give muslimer skylden for alverdens problemer, og vil lukke samfundet af for omverdenen.

Arrangør: No Pegida DK

4. februar klokken 12:00 til 16:00