Markering på Danmarks befrielsesdag
Markering på Danmarks befrielsesdag
Kommunisterne i Aarhus lægger blomster ved modstandskampens mindesmærker i Mindelunden i Skæring og på Vestre Kirkegård.
Kommunisterne i Aarhus siger nej til racisme og fremmedhad. Aldrig mere fascisme!
De markerer Danmarks befrielsesdag ved at lægge blomster ved modstandskampens mindesmærker den 4. maj klokken 17 i Mindelunden i Skæring. Her taler Ester Christiansen, hvis far deltog i modstandskampen i Aarhus som medlem af DKP. Efterfølgende lægges blomster på Vestre Kirkegård, ved mindesmærket for de der døde i kz-lejrene, samt de to sovjetiske flyvere der blev skudt ned, skjult og taget til fange i Aarhus.
"Den 4. maj 1945 er en dag, vi bør huske. Ikke kun for at ære dem, der gjorde modstand mod nazismen og besættelsen af Danmark, men fordi historien alt for let kan gentage sig, hvis vi glemmer den. Fascisterne og den ekstreme højrefløj er igen i vækst i store dele af Europa.
I Danmark udhules demokratiet af terrorlove, og den nationale selvbestemmelse er under et voksende pres. Danmark er igen i krig – en krig som har sendt millioner på flugt. Og i Danmark møder flygtningene en regering, som overtræder grundlæggende rettigheder for at skræmme dem væk fra vores land."