Folkets Klimamarch
Folkets Klimamarch
Flere tusind mennesker vil gå til Folkets Klimamarch København.
Flere tusind mennesker vil gå til Folkets Klimamarch København der finder sted den 29. april.
Når danske politikere vælger at subsidiere fortsat udnyttelse af olie og gas i Nordsøen, kan de ikke kræve at andre – ofte fattigere lande skal påtage sig ansvar.
Det er dagen hvor Trump administrationen har siddet 100 dage og marchen organiseres i solidaritet med Peoples’ Climate Marches overalt i verden.
Marchen stiller krav om ansvarlig klimapolitik og social retfærdighed og inkluderer en ’mock-wedding’ aktion i protest mod Nordsøaftalen mellem Folketinget og Mærsk.
Mock-wedding mellem Folketinget og Mærsk
Med Nordsøaftalen underminerer danske politikere det internationale danske lederskab i kampen mod klimaforandringerne. Vi ved at omkring 80 procent af de kendte fossile reserver – olie, gas og kul – ikke kan udnyttes hvis vi skal nå Paris målsætningen om at holde den globale temperaturstigning under 2 grader.
Når danske politikere alligevel vælger at subsidiere fortsat udnyttelse af olie og gas i Nordsøen, kan de ikke kræve at andre – ofte fattigere lande skal påtage sig ansvar for at begrænse deres CO2 udledninger med de dertil hørende økonomiske omkostninger. ”Aktionen er en protest mod dette hykleri blandt danske politikere.” siger Colleen Carroll, en af de frivillige organisatorer bag marchen.
100 dage for Trump
Folkets Klimamarch København 2017 finder sted på dagen hvor Trump har siddet i 100 dage. Marchen er derfor også en protest mod Trump’s administration som er domineret af repræsentanter for globale virksomheder, særligt inden for kul- og olie-industrien, og udgør en global trussel mod ansvarlig klimapolitik og menneskerettigheder. På dagen er der People’s Climate Marches i 300 byer verden over – den største af disse finder sted i Washington DC. Folkets Klimamarch er dermed den tredje i rækken af marcher mod Trump i år – Women’s March 19. januar, March for Science 22. April og nu Folkets Klimamarch 29. april.
– Mange af de frivillige og organisationerne bag har været med i alle tre demonstrationer og vi vil blive ved med at byde Trump’s administration trods!, udtaler Rebecca Rutt, en af de frivillige organisatorer bag både Women’s March og Folkets Klimamarch.
Bred opbakning og inklusion
Folkets Klimamarch København 2017 skiller sig ud ved at være organiseret af en lille gruppe frivillige, men med bred opbakning fra hele 30 partner organisationer! Marchen samler dermed en meget bred koalition af organisationer der alle ønsker en mere ansvarlig klimapolitik. Der er fokus på inklusion og organisatorerne har således en lejet en båd så folk med begrænset førlighed kan deltage og arbejder for at have simultantolkning af talerne til engelsk og arabisk på dagen.
Aktion på vand og land
Ruten for Folkets Klimamarch København 2017 går fra Christiansborg Slotsplads over Knippelsbro og langs havnebassinet på Christianshavnsiden over cirkelbroen ned til Langebro og så tilbage over denne mod slotspladsen. Der vil være kayaktivister og både på vandet med marchdeltagere hvilket vil binde aktion på vand og land sammen i en farverig og festlig demonstration langs Københavns Havn.
Følg os på sociale medier
#KlimamarchKBH; #ClimatemarchCPH;#RSVPNoNorthSeaOilandGas