10 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Sommerdans i Fælledparken

København

Sommerdans i Fælledparken

Mandag 19. juni klokken 19 starter Sommerdans i Fælledparken 2017 med livsglad salsa af højeste kvalitet.

FOTO: Rolando Diaz
1 af 1
19 jun 2017 til jul 2017

Over 10.000 glade københavnere finder hver sommer vej til Sommerdans, hvor de kaster sig ud i alverdens dansestilarter, som får smilet frem og giver sved på panden.

Mandag 19. juni kl.19 åbnes Sommerdans i Fælledparken 2017 med livsglad salsa af højeste kvalitet.

Efter undervisning i salsa ved Yosvany Torres & Cubansk Danseskole, spiller det internationalt anerkendte salsaband Gilito & su Clave, der ledes af den cubansk sangerJosé Gil Piñeira. Gilito har base i Sverige, men turnerer verden over året rundt. Gilito har delt scene med store navne som Oscar del León, NG la Banda, Manolito y su Trabuco, Klimax, Sierra Maestra, Charanga Habanera, Celia Cruz, Los Van Van, Cubanísimo, Afrocuban All Star m.fl.

SOMMERDANS I FÆLLEDPARKEN 2017 tilbydes fra 19. juni til 23. juli, fem uger med gratis begynderundervisning i alverdens dansestilarter, efterfulgt af DJ's og fri dans på dansegulv under åben himmel, omkranset af parkens flotte træer.

Mandag til torsdag klokken 19-22 er der en times gratis danseundervisning på begynderniveau i salsa, kizomba, argentisk tango, afrobeat, bollywood, swing, dancehall, bachata, folkedans med mere efterfulgt fri dans under åben himmel. Gratis – alle kan være med.

Søndage klokken 14-16 er tilegnet børnefamilierne. Med børnene i fokus undervises der i sjove børnevenlige stilarter. Et frirum hvor børn og voksne kan dele dansens glæder på tværs af generationer.

Klokken 14-14.45 for børn op til 6 år, og kl. 15-16 for børn fra 6 år og op.

Torsdage klokken 12-14 er der sommerdans for børn, hvor også mange institutioner kommer og nyder tilbuddet.

Klokken 12-12.45 for børn op til ca. 7 år, kl. 13-14 for de større børn.

Sommerdans foregår på Dansepladsen i Fælledparken på hjørnet af Edel Sauntes Allé og Øster Allé. 

Fri entré – i tilfælde af kraftig regn aflyses. Oplyses via facebook

Sommerdans i Fælledparken arrangeres af Global Generation med støtte af Københavns Kommune.

Info om program med videre via Sommerdans på Facebook og sommerdans.dk