Marxisme i det 21. århundrede
Marxisme i det 21. århundrede
Konference i København sætter fokus på at omtænke og nytænke. Sæt kryds i kalenderen.
Et "overflødighedshorn af politiske og teoretiske diskussioner om centrale punkter i kampen for en samfundsforandrende politik i Danmark og globalt."
Det er ambitionen for en konference, som finder sted 9. og 10. september hos 3F København, Peter Ipsens Allé 27.
Initiativtager til konferencen er Danmarks Kommunistiske Parti, DKP, hvis landsledelse i maj 2016 besluttede at bruge hundredeårsdagen for Ib Nørlunds fødsel som anledning til at indlede et samarbejde med andre socialistiske og marxistisk tænkende kræfter om at sætte fokus på de problemer, som nutidens marxister er konfronteret med.
Ud over at fejre 100-årsdagen for kommunisten Ib Nørlunds fødsel, hvis levetid faldt sammen med den epoke, der startede med den store Oktoberrevolution i 1917 i Rusland og sluttede med omvæltningerne i Sovjetunionen og Østeuropa i 1989, sætter konferencen fokus på de problemstillinger, som nutidens marxister er konfronteret med og på aktuelle politiske temaer med henblik på at finde en teoretisk forståelse af verdens konflikter.
"Brede lag i befolkningen har mistet troen på de såkaldt etablerede politikere og deres kriseløsninger.
I denne situation er venstrekræfterne ikke på omdrejningshøjde. Socialistiske alternativer ses stort set ikke i den politiske debat, og partierne til venstre har svært ved at opfange protesterne og er nødt til at udvikle deres politik," skriver arrangørerne og fortsætter:
"Det forudsætter en teoretisk forståelse af konflikterne i nutidens verden. Alternativer til krigsfare, truende klimakatastrofer og den stærkt voksende ulighed kommer ikke af sig selv. Det kræver omtænkning og nytænkning, vilje til at sætte andre målestokke for menneskeligt samvær og mod til at gribe ind i begivenhedernes udvikling for at tilkæmpe sig indflydelse. Uden stærke ideer, der kan fænge og udløse handling, ender det som fromme håb."
Sæt allerede nu kryds i kalenderen!
Program lørdag, 9. september klokken 12:00 – 18:30:
Velkomst Henrik Stamer Hedin, formand for DKP
Tema 1: Ib Nørlund
Niels Rosendal Jensen: Ib Nørlunds betydning for arbejderbevægelsen
Irene Nørlund: En personlig beretning om et politisk menneske
Mødeleder: Niels Rosendal Jensen
Tema 2: Om imperialisme
Jacques Hersh: Venstrefløjen og imperialisme
Rolf Czeskleba-Dupont: Økosocialisme som anti-imperialisme
Karen Helveg Petersen: Trekanthandel – råvareleverandører, finans- og industriproduktion
Diskussanter: Jørgen Petersen, formand for KP og Mikael Hertoft, HB-medlem i Enhedslisten
Mødeleder: Anker Schjerning
Tema 3: Om kultur og uddannelse
Gert Sørensen: Kulturelt hegemoni og postdemokrati – mellem teorierfaring og forventningshorisont
Steen Nepper Larsen: Uddannelsespoltik og kapitalisme
Frigga Haug: 4-1 perspektivet (videooplæg)
Diskussanter: Klaus Schulte, Rolf Czeskleba-Dupont
Mødeleder: Bjarne Rasmussen
Søndag, 10. september klokken 10:00 – 16:00:
Tema 4: Om nation og velfærd
Niels Finn Christiansen: Nation og velfærd i et klassemæssigt perspektiv
Migrations- og flygtningespørgsmålet
Mikkel Bolt: Populisme som protest
Diskussanter: Jan Hoby, næstformand i LFS (FOA)
Mødeleder: Klaus Schulte
Tema 5: Arbejderbevægelsens nutid og fremtid
Morten Thing: Arbejder, arbejderklasse og arbejderbevægelse i nutiden
Jan Hoby: Fagbevægelsen og marxismen
Søren Kolstrup: Det 3. arbejderflertal
Mødeleder: Luis Monteiro
Diskussanter: Henrik Bay-Clausen, formand for 3F Kastrup, Claus Westergreen, formand for 3F JBMF og Henrik Forchhammer, 3F Kbh.
Tema 6: Marxisme i Danmark før, nu og i fremtiden (med et europæisk udsyn)
Christian Gorm Hansen, Institut for Marxistisk Analyse
Rosa Luxemburg Stiftung, Berlin
Mødeleder: Niels Rosendal Jensen
Diskussanter: Henrik Stamer Hedin, formand for DKP.