21 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Modstandere samles mod Löfvens EU-topmøde i Gøteborg

Svenske EU-modstandere svarer igen

Modstandere samles mod Löfvens EU-topmøde i Gøteborg

Sideløbende med EU's topmøde i Göteborg demonstrerer kritikere og modstandere af EU og arrangerer et alternativt topmøde.

Han får modstand: Sveriges statsminister Stefan Löfven, der sammen med EU-kommissionen afholder topmøde i Göteborg.
FOTO: (Trausti Evans © (CC BY 3.0)
1 af 1

I dag starter et alternativt topmøde, som kører op til og under det uformelle møde for statsledere i EU i den svenske by Göteborg.

En fransk og britisk arbejder vil advare mod EU's asociale politik

På fredag ruller ministerbilerne op foran Eriksberghallerne, samtidig har EU-kritikere og EU-modstandere indkaldt til demonstration mod netop EU's nyliberale politik få hundrede meter derfra – på Gustav Adolfs Torg. Mindst 5000 svenske politibetjente skal passe på de omkring 180 deltagere på EU's topmøde

På topmødet vil repræsentanter fra EU-kommissionen, Ministerådet og EU-parlamentet underskrive en erklæring om EU's såkaldte sociale søjle. Hidtil har EU ikke formelt haft indflydelse på EU-landenes arbejdsmarkeds- og socialpolitik, men EU's indre marked har ført til omfattende løndumping og undergravelse af de nationale overenskomster. Nu skal EU-kommissionen og den svenske regerings topmøde sætte fokus på "et socialt EU" med "fair jobs og vækst".

Ikke en social politik

Det alternative EU-topmøde afholdes af svenske EU-kritikere og EU-modstandere, som gennem flere år har skabt et kritisk netværk i Göteborg. De mener ikke, at EU's politik er særlig social.

>> LÆS OGSÅ: Svenskerne er parate til at forlade EU

Allerede fra i dag og frem til EU-topmødets afslutning vil de kritisk gennemgå EU's politikker og give plads til visioner om alternative veje. Netværket arrangerer seminarer, møder, debatter og en fælles demonstration.

Et af det alternative topmødes møder fredag handler om "EU's trusler mod fagforeningsrettigheder". Her vil Boye Ullmann fra de offentligt ansattes forbund, Fellesforbundet i Oslo, Jan-Erik Gustafsson fra Nej til EU og researchgruppen Corporate Europe Observatory lægge op til debat.

Dagen efter fortæller Matthieu Reddat fra de franske jernbanearbejderes fagklub i Trappes, Paris, om de igangværende strejker mod præsident Macrons angreb på fagbevægelsen. Mødet er arrangeret af Kommunistiska Partiet, som også er en del af Alternativt EU- toppmöte.

Franskmanden vil berette om, at Macron vil fastfryse lønnen, genneføre privatiseringer og forringe pensionssystemet, siger fagklubben til den svenske ugeavis Proletären.

Både kommunisterne og det øvrige netværk bag det alternative topmøde kritiserer, at arbejdsgiverne i EU ensidigt kan gennemføre "deregulering af arbejdsmarkedet". Blandt andet ved at gennemføre løndumping og skabe "usikre" job.

På et andet møde vil talsmanden for det britiske transportarbejdeforbund RMT Sean Hoyle lægge op til debat om "modstanden mod Unionen og dets arbejderfjendtlige politik", bistået af Fransisco Acosta fra Stockholms renholdningsarbejdere.

>> LÆS OGSÅ: 38.000 udstationerede arbejdere i Sverige

Velfærd og fred

Det alternative topmøde ønsker at "genoprette den fælles velfærd og vender sig imod privatiseringer.

>> LÆS OGSÅ: Olof kæmper mod privat profit på velfærd

EU-kritikerne og EU-modstanderne i Sverige er blevet enige om at advare mod de internationale handels- og investeringsaftaler TTIP og CETA, som kun bidrager til den nyliberale politik.

Men det alternative topmøde slår også fast, at natur og klima "ikke er en vare", mens det samtidig vil sætte fokus på, at EU ikke bør være en "fæstning Europa" med mindre ret til asyl.

Hele lørdagen den 18. november arrangerer Friends of the Earth, Latinamerikagrupperne, Corporate Europe Observatory, Aktivister for fred, Folkerörelsen Nei til EU og to parlamentarikere fra henholdsvis Miljöpartiet De Grønne og Venstrepartiet en konference på Arbetarrörelsens Folkhögskola om EU's skadelige politik.

Fokus bliver blandt andet på EU-politikkens negative konsekvenser for velfærden.

Den svenske forfatter og journalist, Kajsa Ekis Ekman, vil tale om "EU som et kapitaldiktatur" og se tilbage på EU's rødder.

Overskriften på hele konferencen er "Et andet Europa er muligt".

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. nov. 2017 - 10:21   17. nov. 2017 - 12:31

ah@arbejderen.dk, se@arbejderen.dk