Kapelmester, komponist og musiker Kazio Kierpaul døde 65 år gammel fredeligt i sit hjem. Kazio har sat et enormt aftryk på den danske musikscene. Han var politisk engageret, kompromisløs og stoppede aldrig sin stærke kritik af magten og monopolkapitalismen.
I 1971 udkom LP'en "Det kan blive bedre kammerat" med Slumstormerne, hvor Kazio med sin allerede dengang karakteristiske sang lagde stemme til venstrefløjshittet "Det kan blive bedre kammerat", som han også var med til at skrive.
Næste markante musikalske fyrtårn var Oktobergruppen. Et orkester der markerede sig på den politiske musikscene ved at præsentere et højt musikalsk niveau med stærke tekster.
Folkemusikken i hjertet
Sidst i 70'erne fik folkemusikken en kæmpe revival, og Kazio supplerede mandolin og guitar med violinen. I mange år var Folkets Hus på Nørrebro rammen for mange aktiviteter. I 1980 var Kazio sammen med resten af Familie Orkestret med til at stable den skandinaviske festival Nørrebro Spilletræf på benene. Festivalen fortsatte i mere end 20 år.
I 1980 startede Familie Orkestret med base i Stengade 30 et musikkollektiv, der spillede Kazios numre. Violinen var nu skiftet ud med den karakteristiske to-rader. Familie Orkestret turnerede landet tyndt, og mange vil huske legendariske numre som "Jord i hovedet", "Små blå mænd" og "Sikken elendighed".
Musikken ind i kampen
Familie Orkestret optrådte ofte i forbindelse med BZ-bevægelsen og spillede blandt andet i 1982 til åbningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69 og siden til en af de sidste koncerter i huset.
Under besættelsen af Ryesgade 58 var trioen De Efterladte nærmest et fast indslag om aftenen.
Kazios store musikalske nysgerrighed og iderigdom bragte ham vidt omkring. Han genopdagede den danske folkemusik, der havde overlevet på de Vestindiske Øer. Han skabte Karlekammeret, der siden kom til at hedde The Original Danish Polcalypso Orchestra. De spillede flere gange i Vestindien, senest i 2017.
Sidste musikalske skud var Paulski og den ny Verdensorden. Der lå et aktivt år i støbeskeen og ventede på dem med ny udgivelse og jobs.
Kazio var myreflittig og blandt så meget andet med til at lave Kultur Festivalerne på Nørrebro, Fuldmåneradio, var igangsætter på Lyø, underviste på højskoler og spillede til enhver tid op, når der var en sag, der skulle bakkes op om.
Underfundigt menneske
Kazio kom med sine polske forældre til Danmark, men mistede begge i en ung alder. Han talte flydende polsk og glemte aldrig sine aner.
Med Kazios død er en æra slut. Han vil blive savnet, ikke kun for sin musik, men også som det vidunderlige varme, sjove og underfundige menneske han var.
Kazio efterlader en søn Christoffer May Kierpaul, som han har fra sit tidligere ægteskab med Birthe May, samt sin bror Heinrich Kierpaul.
Bisættelsen for Kazio Kierpaul finder sted fredag 12. januar klokken 15:00 i Koncertkirken, Blågårds Plads 6A, 2200 København N.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278