28 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Et feministisk blik på økonomi

Kvindernes Internationale Kampdag

Et feministisk blik på økonomi

Mød blandt andre Maria Gjerding, MF, Enhedslistens ligestillings- og familieordfører. “Fru Thomsen“ synger om at være sosu. Per Bregengaard udgiver bog. Det sker i Literaturhaus i København.

08 mar 2018

Alle køn og aldre er velkomne torsdag den 8. marts klokken 18:00 til 21:30 i Literaturhaus, Møllegade 7 i København. I anledning af kvindernes internationale kampdag kaster Enhedslistens Nørrebro-afdelinger, Kvindeudvalg og Politisk Økonomisk Udvalg samt Solidaritet et feministisk blik på økonomi.

Blandt talerne er MF, Enhedslistens ligestillings- og familieordfører Maria Gjerding, professor i nationaløkonomi ved Københavns Universitet Katarina Juselius samt forfatter og marxistisk orienteret økonom Karen Helveg Petersen.

"Fru Thomsen": Signe Trøst Jørgensen synger om at være sosu akkompagneret af Thomas Negrijn (modtagere af Scharnberg- prisen for cd'en: "Vi mødes kun i glimt "). Endvidere er Sirma Altay en del af den musikalske scene.

Forfatter Per Bregengaard vil præsentere og sælge sin nye bog på forlaget Solidaritet: "Et feministisk blik på økonomi – et bidrag til kritikken af nationaløkonomien og til udviklingen af en demokratisk, rød-grøn omstillingspolitik".

Hyggeligt samvær omkring lidt mad- og bogsalg. Drikkevarer kan købes i baren.