Working Poor Road Trip
Working Poor Road Trip
3F BJMF Ungdom inviterer til lysbilledforedrag med Søren Zeuth og Peter Rasmussen i Mølle Alle 26 i Valby.
Igennem hele Europa oplever flere og flere arbejdere, at de ikke kan leve et ordentligt liv, på trods af at de har et fuldtidsarbejde. Dette fænomen bliver kaldt working poor – er det også noget, som kommer til Danmark?
Vi har inviteret Søren Zeuth og Peter Rasmussen forbi til at fortælle om working poor, hvad der ligger bag, og hvilke udfordringer det giver os arbejdere.
På verdensplan er det også noget, som optager vores faglige kammerater. Verdensforbundet af fagforeningers (WFTU) ungdomsekretariat har netop besluttet at sætte fokus på blandt andet disse usikre ansættelser – som også er kendetegnende for working poor-fænomenet. Ved sammen at gøre os klogere på udviklingen bliver vi bedre rustet til at stå sammen og modarbejde denne negative udvikling.
Vi starter klokken 16:30 i Musikhuset med en øl/vand og noget mad, og klokken 17:00 går oplægget i gang.