At Novichok, stoffet der forgiftede dobbeltagenten Sergej Skripal og hans datter, er "af en type, udviklet i Rusland", anser Theresa May, udenrigsminister Samuelsen og andre som et bevis for, at Rusland er skyldig. Men en kemisk forbindelse kan ikke være russisk.
Hvem har gavn af forgiftningen af dobbeltagent Sergej Skripal og hans datter?
Den har ikke nogen nationalitet eller nationalt DNA. Stoffers nøjagtige struktur kan bestemmes og stofferne kan efterlaves, hvor der er egnede laboratoriefaciliteter og sagkundskab. Intet land - heller ikke Rusland - har monopol.
Hertil kan føjes, at novichok-stofferne længe har været kendt i Vesten. Detaljer om dem blev offentliggjort af to russiske kemikere Fjodorov og Mirzajanov allerede i 1992, se https://en.wikipedia.org/wiki/Novichok_agent.
Selv russere er vel uskyldige, indtil det modsatte er bevist? Det er vel stadig et gældende princip, eller hvad? Englands meget hurtige udpegning af Rusland som skyldig og landets appel om "solidariet" fra vestlige partnere med efterfølgende masseudvisning af russiske diplomater har på farlig vis øget spændingen og dermed risiko for en altødelæggende krig.
Qui bono? Hvem tjener det? Hvem har gavn af forgiftningen af dobbeltagent Sergej Skripal og hans datter, som er russisk statsborger? Andre kan have et motiv, for eksempel imperialister, militarister og våbenfabrikanter.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278