Bjørn Frandsen, tidligere næstformand i Murerarbejdsmændenes Fagforening København, afgik ved døden lørdag den 28. april efter længere tids sygdom.

I sine unge år arbejdede han som brolægger, taxichauffør og andet, men kom så ud som murerarbejdsmand.

Efter mange år på byggepladserne blev han valgt til næstformand i fagforeningen og blev med tiden en markant skikkelse i den aktive og kæmpende del af fagbevægelsen.

Bjørn var – og forblev – kommunist lige til sin død. Han var hård og konsekvent i handling og ord, når det gjaldt klassekampen, men blød og hjælpsom overfor venner, kammerater og folk, der trængte til en hånd. Mangen kammerat har fået et måltid mad eller hjælp på anden vis. Også en skideballe kunne det blive til, hvis det var nødvendigt.

Bjørn ydede en kæmpe indsats for de folk, der havde valgt ham. Han var kendt som en hård og konsekvent fagforeningsmand ude på pladserne, og mangen mester har måttet erkende, at det var en fejl at lægge sig ud med ham.

Som kommunist var Bjørn klar over, at det ikke kun var den faglige kamp, der er vigtig, men at denne også skal forbindes med den politiske. Han, og fagforeningen, var aktive i det internationale freds- og solidaritetsarbejde og deltog i mange kampagner, møder og demonstrationer. Solidaritetsarbejdet for Vietnam, Sydafrika og Cuba betød meget for ham, ligesom at det antifascistiske arbejde var vigtigt.

Som mangeårigt medlem af den kommunistiske bevægelse var han aktiv omkring møder, demonstrationer, indsamlinger til den kommunistiske presse og de store festivaler, hvor han spillede en ledende rolle i det "centrale ordensværn" (COV). Dette netværk i COV fik stor betydning i de faglige kampe, blokader og demonstrationer senere hen.

Jeg vil mindes ham som den dejlige ven og kammerat han var, og ikke mindst vores mange fælles ferier til Kreta og Berlin. En god ven og kammerat er gået bort.

Æret være hans minde.