Demolition-tur i Gellerup
Demolition-tur i Gellerup
Gratis spadseretur hvor vi kigger på de 9 blokke, som byrådet har vedtaget skal nedrives.
Torsdag den 5. juli klokken 16 til 17:30 inviterer "Andromeda, 8220" på en gratis demolition-tur i Gellerup. Turen begynder og slutter ved Andromeda – ved fredspladsen på Gudrunsvej 82. Her får deltagerne en introduktion til igangværende og kommende tiltag ved en 1:1 møde med Gellerup. Derefter går man tur i området guidet af en beboer, der fortæller om forandringerne og om, hvordan det er at bo i Gellerup.
"Vi går igennem bydelen og kigger på de 9 blokke, som byrådet har vedtaget skal nedrives. Turen tager godt en time, og vi slutter turen af på Andromeda til en åben demokratisk dialog.
Demolition Tours i Gellerup giver mulighed for at se og høre om, hvordan nedrivning, ifølge byrådet, er med til at gøre boligområder til attraktive bydele.
Gellerup er nu og de kommende år i gang med Danmarks største og dyreste forandringsprojekt af et alment boligområde på grund af ghettolisten. Man ønsker at forandre Gellerup fra at være et boligbyggeri til en bydel, der forbinder sig til resten af Aarhus.
Demolition Tours i Gellerup har det formål at videreformidle bydelens egne fortællinger og samtidig give et nuanceret indblik i de forandringer, som bydelen står overfor på kort og på lang sigt."