Den danske model og 75-året for folkestrejkerne
Den danske model og 75-året for folkestrejkerne
På fredag præsenterer Anton Nielsen sin nye bog "Den Danske Model" i Cafe Oskar i Aarhus.
Anton Nielsen præsenterer sin nye bog "Den Danske Model" og spinder en rød tråd mellem den historie og den tradition, den danske model er rundet af, og hvordan kapitalisterne også ser deres fordel af modellen.
Det sker fredag den 31. august klokken 16 i Café Oskar, Mejlgade 49 i Aarhus.
En af de vigtigste kampe for den danske arbejderklasse og befolkning er folkestrejkerne i 1943, hvor den danske regering måtte gå af på grund af sin samarbejdspolitik med den nazistiske besættelsesmagt. I år kan vi fejre 75-året for folkestrejkerne den 29. august.
Anton Nielsen har været kommunist hele livet. Han er uddannet murer og har været fagligt aktiv, også i mange af de kampe han skriver om i sin bog. Det er hans håb, at bogen kan give den nye generation af unge en indsigt i og forståelse af, hvilken historie der ligger forud for nutidens kampe.
I forordet til sin bog skriver Anton Nielsen:
”Den danske Model” fremstilles i dag som noget nær verdens 8. vidunder. Løsningen på alverdens problemer. Et enestående dansk produkt, som kan eksporteres til alle, som ønsker at få styr på genstridige arbejdere, som har den frækhed at kræve en løn til at leve af. Eller kommunister, socialister, antifascister, antimilitarister, fredsforkæmpere, som i fuld alvor stadig mener, at kapitalismen er menneskehedens svøbe og må bekæmpes, hvis menneskene og vores klode skal overleve.”
Anton Nielsens signerer og sælger sin bog denne dag i Café Oskar.