08 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Er der et liv udenfor Unionen

Offentligt debatmøde

Er der et liv udenfor Unionen

Lave K. Broch og Johan Lindblad lægger op til debat om udfordringer og muligheder efter en dansk udmeldelse af EU. Beboerhuset, Sundholmsvej 8, København.

23 okt 2018

Som ved andre afstemninger i forhold til EU blev briterne også truet med alverdens ulykker, så de dårligt kunne tro, at der findes liv på den anden side af medlemskabet af Den europæiske Union. Og er der et liv, er det i hvert fald af ringere værdi end indenfor! Brexit har allerede vist, at det ikke er uproblematisk at forlade EU, men hvilke udfordringer og muligheder vil en dansk udmeldelse – et daxit – give for os almindelige danskere og vores hverdag?

Lave Knud Broch, førstesuppleant til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, og Johan Lindblad, initiativtager til Skandinaviska Republik, giver deres bud og lægger op til debat. Det sker i Beboerhuset, Sundholmsvej 8, København, tirsdag den 23. oktober klokken 19 til 21.

Mødet er gratis og åbent for alle. Der er let adgang til stedet med offentlig transport – bus 12 kører til døren, og det ligger tæt ved Amagerbro metrostation, for enden af Brigadevej.

Arrangør er Folkebevægelsen mod EU, Amager og Christianshavn-Indre By.