År efter år har skiftende regeringer sparet på Arbejdstilsynet. 180 millioner er det blevet til over de sidste 10 år. Også i årets finanslov vil regeringen spare på Arbejdstilsynet.
De fleste forventer vel, at en klage bliver fulgt op af arbejdstilsynsbesøg. Sådan er det desværre ikke.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen sagde sidste år, at et dårligt arbejdsmiljø koster det danske samfund 80 milliarder kroner årligt, så der er penge at spare, hvis man investerer i den myndighed, som skal kontrollere, at virksomhederne har styr på arbejdsmiljøet.
Samtidig med at der hvert år er fyret adskillige tilsynsførende i Arbejdstilsynet, får de til stadighed nye opgaver: Psykisk arbejdsmiljø, ny teknologi, udenlandsk arbejdskraft og så videre.
Arbejdstilsynets kontrolbesøg er mere end halveret de sidste 10 år. De fleste forventer vel, at en klage over dårligt arbejdsmiljø på en arbejdsplads bliver fulgt op af arbejdstilsynsbesøg. Sådan er det desværre ikke.
Kun hver tredje klage følges op af et tilsynsbesøg. De vedvarende besparelser er en politisk nedprioritering af indsatsen for et godt arbejdsmiljø. Det er den modsatte vej, vi skal.
Vi skal nedbringe antallet af de 61.000 årlige arbejdsskader – både for de skadedes skyld og af hensynet til samfundets økonomi. Derfor skal der findes ekstra 100 millioner til Arbejdstilsynet i finansloven for 2019.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278