29 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Rystende dom i Irak-tortursager

Rystende dom i Irak-tortursager

Når Forsvarsministeriet og den danske stat selv er på anklagebænken, forsøger man gennem påstand om forældelse og mørkelægning af mishandlingen af civile irakere at unddrage sig at få undersøgt dansk ansvar for tortur.

Dagbladet Arbejderen kunne 14.12 fortælle, at Østre Landsret i tre sager om den danske stats ansvar for tortur og mishandling af civile irakere under deres tilfangetagelse i danske militæroperationer har afgjort, at sagerne er forældede og man har afvist erstatning til torturofrene.

Netop fordi tortur er den værste forbrydelse i verden, kan tortur som forbrydelse aldrig forældes. 

Anti Tortur Støttefonden(ATSF) finder, at dommene er i strid med FNs konvention mod tortur og Højesterets tidligere afgørelse om, at der ikke er forældelse for tortur.

Netop fordi tortur er den værste forbrydelse i verden, kan tortur som forbrydelse aldrig forældes. Det er grotesk, at Østre Landsret med dommene underkender FNs anti-torturkonvention, hvis vedtagelse Danmark netop var foregangsland for.

Fælles for retssagerne har været en manglende pressebevågenhed og en rungende tavshed om Forsvarsministeriets forsøg på at at undertrykke sagernes oplysning om begrundelsen for frihedsberøvelsen af de civile irakere. Ingen af dem er siden blevet tiltalt eller dømt for de forhold, de blev mistænkt for. Retsmedicinske undersøgelser er blevet forsømt og uafhængige undersøgelser er ikke blevet gennemført.

Danmark har tidligere været et foregangsland i arbejdet mod tortur. Fremfor at medvirke til at få undersøgt tortur under tilbageholdelsen af civile, har retssagen vist, at når Forsvarsministeriet og den danske stat selv er på anklagebænken, forsøger man gennem påstand om forældelse og mørkelægning af mishandlingen af civile irakere at undrage sig at få undersøgt dansk ansvar for tortur. Det er i strid med FN's konvention mod tortur, som Danmark ellers var fødselshjælper for op til dens vedtagelse i 1984.

Danmark bliver fra nytår medlem af FN's Menneskerettighedsråd. Netop derfor burde den danske regering arbejde for, at tortur bliver reelt retsforfulgt og, at torturofre får oprejsning og erstatning. 

Anti Tortur Støttefonden vil i samarbejde med andre danske menneskerettighedsorganisationer opfordre FN's anti-torturkomite til kritisk at vurdere Østre Landsrets dom når Danmark næste år "skal til eksamen", i hvordan Danmark lever op til anti-tortur konventionen.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. dec. 2018 - 08:42   18. dec. 2018 - 08:50

Af læge,dr.med. Inge Genefke og konsulent Tue Magnussen, Anti Tortur Støttefonden