Børnene fra Sjælsmark demonstrerer: Vores rettigheder overtrædes
Børnene fra Sjælsmark demonstrerer: Vores rettigheder overtrædes
Demonstration starter på Rådhuspladsen i København og bevæger sig til Nytorv.
Børnene fra Sjælsmark arrangerer nu deres egen demonstration for at række ud til den danske offentlighed: Det er ikke kun et spørgsmål om broccoli og kartofler – vores rettigheder overtrædes.
Børnene og deres forældre fra Sjælsmark tager sagen i egen hånd og inviterer til demonstration på tirsdag den 15. januar klokken 15-17. Demonstrationen starter på Rådhuspladsen i København klokken 15 og vil herfra gå til Nytorv, hvor demonstrationen slutter klokken 17.
Børnene og deres forældre bor på Sjælsmark på ubestemt tid. Der er derfor ikke et loft for, hvor længe personer kan have pligt til at bo og opholde sig på Sjælsmark, og netop derfor siger børnene og deres forældre blandt andet fra.
Der vil være taler fra børn og forældre på Sjælsmark, Tone Olaf fra Folkebevægelsen for Asylbørns fremtid og Julia Suarez Krabbe fra Freedom of Movement og medforfatter på rapport om Sjælsmark ‘Stop killing us slowly’, og en tale fra Amnesty International.