Rævekager på rådhuset
Rævekager på rådhuset
Frederiksberg Boligfond forsøger at sælge over 400 lejligheder fra tre ejendomme på Frederiksberg til den amerikanske kapitalfond Blackstone. Kig forbi Frederiksberg Rådhusplads! Her vil beboerne fra Svalegården, Peter Bangs Hus og Den Sønderjyske By byde på rævekager og en snak om kommunens politik. Efterfølgende går vi til spørgetime hos kommunalbestyrelsen.
Kig forbi Frederiksberg Rådhusplads den 28. januar klokken 17:45. Her vil beboerne fra Svalegården, Peter Bangs Hus og Den Sønderjyske By byde på rævekager og en snak om kommunens politik med lukkede møder og ”ingen kommentarer” i forbindelse med det store Blackstone-salg på Frederiksberg. Efterfølgende går vi sammen til spørgetime hos kommunalbestyrelsen.
Frederiksberg Boligfond forsøger – med Frederiksberg Kommunes velsignelse – at sælge over 400 lejligheder fra tre ejendomme på Frederiksberg til den amerikanske kapitalfond Blackstone. Dette salg er foregået udenom lejernes tinglyste forkøbsret fra 1932. Forløbet har ikke været kønt, og lejerne står tilbage uden mulighed for at få at vide, hvad der er foregået, da alle møder har været holdt for lukkede døre og ingen, hverken fra Frederiksberg Boligfond eller kommunen, ønsker at udtale sig.
Vi håber, at kommunen til den fornyede behandling af sagen i kommunalbestyrelsen har fået udarbejdet et korrekt juridisk grundlag, og alle beslutningstagere er blevet fuldt oplyst om sagens aspekter og får tænkt sig rigtig godt om.