28 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Egholm Familie Festival

Miljøbevægelse

Egholm Familie Festival

Aktionsgruppen Egholm-Motorvejen Nej Tak inviterer aalborgenserne til Egholm på søndag klokken 12 til 18.

28 apr 2019

Fællesskabet om at bevare Egholm som Danmarks største økologiske ø er i fokus på Egholm Familie Festival søndag den 28. april klokken 12 til 18.

“Strandtudser og Danmarks ansvarsart nummer ét, “den lysbugede knortegås”, skal have hjælp fra mennesker, der vil beskytte dyrene og naturen. Den hjælp er desværre ikke at hente hos de mennesker, der ønsker en motorvej på Danmarks største økologiske ø, Egholm! Og der findes desværre offentlige institutioner, blandt andet Miljøstyrelsen, som nægter at udvide fuglebeskyttelsesområdet, selvom det er et lovkrav!

Ligeledes erfarer vi, at Aalborg Kommune og regeringen heller ikke følger reglerne, hvilket gør kampen for at beskytte dyrene og naturen endnu sværere. Men heldigvis findes der mennesker på øen, der gerne vil hjælpe, og de har etableret foreningen Egholms Venner, der målrettet arbejder på at få skærpet den gældende lovgivning og beskytte naturen.”

Det skriver Aktionsgruppen Egholm-Motorvejen Nej Tak, som inviterer aalborgenserne til at opleve: Perlefar, Solvej, Danske Spor, Ilberg Band, Jonas Froberg + Birgitte Rode, poetry slam, børneyoga, street art-workshop, prisoverrækkelse af “Stilhedsprisen 2019”, taler fra NOAH, Bedsteforældrenes Klimamarch, Louise Faber, Folkets Klimamarch, Danmarks Naturfredningsforening, SF, Enhedslisten, Alternativet og en repræsentant fra Radikale. Stegt flæsk og vegetarmad fra Restaurant Kronborg.