Identitetspolitik eller klassekamp, klassepolitik anno 2019 og alternativer til kapitalens EU er sat på dagsordenen, når op mod 200 mennesker i næste uge tager til Svendborg for at deltage i årets Rød Sommerlejr.
Og sidder du nu og ærgrer dig, fordi du ikke er blandt de 200 deltagere, så fortvivl ikke: Arbejderen sender nemlig live fra udvalgte dele af programmet, så du kan se med direkte fra Arbejderens facebookside.
Alle livestreams foregår i tidsrummet 9:45 til 13:15.
Første livestream er tirsdag den 16. juli og vil bestå af en paneldebat om kvindekamp i dag. Panelet vil bestå af Lotte Rørtoft-Madsen fra Kommunistisk Parti, Tove Jensen fra Demos og Anne Hegelund, socialrådgiver og faglig aktivist.
Næste livestream bliver sendt torsdag den 18. juli. Her vil formand for Kommunistisk Parti Jørgen Petersen lægge op til debat om klassekampen i Danmark anno 2019. Efter en valgkamp uden parlamentariske fortalere for en udtalt arbejderpolitik og i det hele taget fraværet af arbejderklassen i den politiske debat, vil Jørgen Petersen stille skarpt på de holdningsforandringer og vælgervandringer, som både folketingsvalget og EU-parlamentsvalget afslørede.
Tredje og sidste livestream fra lejren bliver sendt fredag den 19. juli. Her vil Helle Hagenau fra Nei til EU i Norge sammen med Karen Sunds fra Kommunistisk Parti lægge op til debat om alternativer til EU.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278