Jan Myrdal var initiativtager til og en af grundlæggerne af tidsskriftet Folket i Bild/Kulturfront. Ved grundlæggelsen i 1971 blev han valgt til formand, og i flere år deltog han i foreningens bestyrelse og dens arbejde.

Hans betydning for den radikale, demokratiske og antiimperialistiske opinionsdannelse i vores land kan næppe overvurderes.

Han fratrådte som formand i april 1972, men var i flere perioder bestyrelsesmedlem, hvilket han var indtil april 2002. På generalforsamlingen i 2008 blev han udnævnt til æresformand.

Jan Myrdal var drivende i de diskussioner, som lagde grunden for en ikke-sekterisk bred enighed baseret på de tre paroler: Forsvar for ytrings- og trykkefrihed, antiimperialisme og for en folkets kultur.

Siden bladets start i 1972 har han publiceret artikler i hvert nummer af Folket i Bild/Kulturfront (med en enkelt undtagelse) frem til nummer 11/2019, hvor han 92 år gammel besluttede at stoppe med sine regelmæssige bidrag.

Vores begrænsede livstid, "den korte tid man har til sin rådighed mellem mørke og mørke”, og vigtigheden af at tage vare på den til "opgaverne og arbejdet" er et tilbagevendende tema i hans produktion. Og han brugte den tid godt, som blev ham forundt, inklusive første og anden udsættelse, de sidste år af hans liv, som han selv skildrede.

Som ingen anden svensk forfatter førte han et globalt perspektiv ind i den politiske og kulturelle debat, et tredjeverdenperspektiv og en stillingstagen til frigørelsen fra kolonialismen, imperialismen og alle former for stormagtsdominans.

Jan Myrdals artikler begyndte som ”Söndagsmorgon” i StockholmsTidningen 1964-65, og han fortsatte efter avisens nedlæggelse med at skrive regelmæssigt i Aftonbladet og senere i Folket i Bild/Kulturfront.

De var en ny og frisk form for samtidskommentarer. Opgaven havde han formuleret i Clarté i 1963: "Stil de nye spørgsmål. Lav de nye analyser. Vi har levet alt for længe af tredivernes gamle materiale".

Hans artikler (i Folket i Bild/Kulturfront og i andre sammenhænge) er efterfølgende samlet i form af enkeltmandsmagasiner i ikke mindre end 21 bøger.

Som ingen anden svensk forfatter arbejdede han sig systematisk gennem årtierne for at "komme igennem det væv af løgne, som kaldes den almene opfattelse og gældende holdning". Mange har taget hans gentagne opfordring til at "gå til kilderne" alvorligt.

Gennemskuelsen af den offentlige løgn er, ligesom hans ikke-sekteriske holdning til "det arbejdende folk" mod magthaverne og hans antiimperialisme, nogle af forklaringerne på, hvorfor så mange har villet tie ham ihjel, fryse ham ud, brændemærke ham politisk eller bare ikke har villet bemærke ham.

Med sin uhørte belæsthed (Jan Myrdals biblioteket i Varberg vidner om det), sin encyklopædiske viden, sin enorme hukommelse, sin store produktivitet, sin alsidighed og sine skarpt formulerede og klarttænkende skrifter, artikler, reportager og bøger inspirerede og påvirkede han (og kommer til at påvirke længe efter sin død) mennesker med vidt forskellige politiske opfattelser.

Det samme kan siges om ham, som Samuel Columbus sagde om Stiernhielm, at han var ordrig og klogmundet.

"Jeg lægger uhørt stor vægt på ordene", forklarede han i forordet til bogen Skriftstälning (1968). Flere ord har gennem hans arbejde fået en ny betydning på svensk. Det, som bedst sammenfatter hans livsværk, er måske ordet "refraktär". Det vil sige oprørsk.

Her er ikke plads til at opremse hele hans rige produktion: Reportagebøger (fra USA, Cambodia, Pakistan, Indien, Afghanistan, Turkmenistan, Kina, Mexico, for bare at nævne nogle lande), lange politiske essays, litterære studier (Strindberg, Balzac, Dickens, Restif de la Bretonne, Simenon, Sartre og flere andre), jeg-romaner, filmmanuskripter og meget mere.

En del af dette blev præsenteret på det seminarium, som blev arrangeret i ABF-huset i Stockholm i foråret 2019 og findes dokumenteret med titlen "Den ondartede Jan Myrdal".

Hans betydning for den radikale, demokratiske og antiimperialistiske opinionsdannelse i vores land kan næppe overvurderes. Det er svært at forestille sig, hvor magert, isoleret og tilbagestående, hvilken "provinsiel og efterplaprende erstatningskultur", det svenske kulturliv ville have været uden Jan Myrdal.

Nogle citater:

"At skrive er en social (og dermed) politisk handling, uanset hvad forfatteren selv tror eller ikke tror; den fornuftige handler ansvarligt."

"Jeg reagerer på en virkelighed, som forandrer sig. Kun den, som ikke forandrer sig, ændrer sin position."

"I skolen opdrages eleverne altid i den i øjeblikket herskende løgn."

Denne nekrolog har været bragt i Folket i Bild//Kulturfront

>> LÆS OGSÅ interview med Jan Myrdal fra 2019 i den svenske avis Proletären