Mokost med Fremtidsfighters
Mokost med Fremtidsfighters
Venner af Socialisternes Hus indbyder til sensommermokost.
Efter en god, lang sommerferie indbyder Venner af Socialisternes Hus til sensommermokost i Socialisternes Hus, venstrefløjens samlingssted i Aalborg.
Det sker den 9. september klokken 11.
På menuen er: Kyllingebryst på salatbund, spejlæg med tilbehør, rygende pølsegryde, varm leverpostej med stuvede svampe, marmelader, avocadosalat, surmælkscocktail med müsli, ostebord, grøntsagstærte og meget mere. Dertil nybagt franskbrød og rugbrød, frisk frugt, samt kaffe, te og juice.
49 kroner koster det at spise med. Hvis du vil deltage, skal du tilmelde dig til Ester senest fredag på telefon 25 57 73 62.
Under mokosten vil lokale repræsentanter for Fremtidsfighters fortælle om deres aktiviteter. Fremtidsfighters er et netværk af unge, der er bekymrede for, hvad der for tiden sker på det danske arbejdsmarked. Netværket kæmper for faglige rettigheder, for et ordenligt arbejdsliv, for ordnede forhold og for ordentlige ungdomsjobs - både nu og i fremtiden. Fremtidsfighters er aktivt flere steder i landet, ud over Aalborg især i Aarhus og København.
Socialisternes Hus i Søndergade 12 er et unikt sted. Ifølge husets hjemmeside er det "det eneste sted i Danmark, hvor der er så bred en samling af partier og foreninger, der med hjerne og hjerte arbejder for solidaritet, social velfærd og socialisme. Måske er vi forskellige, men vi har alle et ønske om at få huset til at fungere som fælles samlingssted. Vi ønsker os et hus, som bliver kendt i byen, og som kommer til at spille en rolle i forhold til at samle progressive mennesker i alle aldre."
Søndagsmokost i Socialisternes Hus løber af stablen cirka en gang i kvartalet.
Tilmelding senest 7. september på 25 57 73 62