Et lån? Så gerne! Det bliver så lige 21,3 procent…

Nej, Det er ikke et besøg hos en ågerkarl i et skummelt kvarter. De 21.3 procent er, hvad Nordea kræver som årlig låneafgift af en basiskunde, der gerne vil oprette et forbrugslån på 30.000 kroner med en løbetid over tre år. Og det er vel at mærke samtidig med, at nationalbankens udlånsrente til bankerne er nede på - hold nu fast - 0,20 procent!

Overprisen på Nordeas forbrugslån er altså hele 21,1 procent, hvis Nordea henter pengene til lånet i Nationalbanken.

Sidste renteforhøjelse fra Nordea kom så sent som 4. september, hvor udlånsrenten blev hævet med op til et halvt procentpoint. Årsagen til rentestigningen er skærpede krav fra myndigheder og investorer samt stigende finansieringsomkostninger på de finansielle markeder, siger Michael Rasmussen, landechef for Nordea Danmark.

- Vi ønsker at opretholde Nordeas høje rating og dermed vores mulighed for at levere konkurrencedygtige ydelser til vores kunder. Vi tager derfor en række initiativer til at nedbringe bankens interne omkostninger, men den nye markedssituation gør det nødvendigt også at hæve priserne, siger Michael Rasmussen.

Nordea er kun ét eksempel på de danske bankers rentepolitik. For forbrugslån tager de danske banker sig i dag i gennemsnit betalt med en rentemarginal - forskel på ind- og udlånsrente - på næsten ti procentpoint. I Forbrugerrådet er man opmærksom på bankernes høje renter. Og også opmærksom på begrundelserne for dem.

- Selvfølgelig skal bankerne tjene penge. Men når Nordea melder ud, at banken af hensyn til aktionærerne går efter en forrentning på 15 procent, så ender det med en prisskrue, som bankkunderne kommer til at betale, påpeger Morten Bruun Pedersen, økonom i Forbrugerrådet.

Lær at krejle

I mybanker.dk, en netbaseret bankrådgivningsvirksomhed, er man også opmærksom på de store prisforskelle på bankernes forbrugslån, forklarer John Norden, direktør og partner i i Mybanker.

 - Har du en høj, stabil indtægt og friværdi i huset, kan du måske slippe med en rente på to procent. For andre kan et forbrugslån koste mere end det tidobbelte. Kunderne bliver opdelt i A- og B-hold. Det er en slags "omvendt Robin Hood". Dem, der har i forvejen, får de bedste bidder, siger John Norden til Arbejderen.

Bankerne er reelt set en en slags brugtvognsforhandlere på finansmarkederne, understreger John Norden.

- De vil forsøge at slå dig for den højeste pris på et lån. Og her er danskerne alt for flinke og pæne. Eller sagt mere provokerende: for sløve og tunge i røven til at skifte bank eller forlange en lavere pris. De skal lære at krejle. Så kan du som bankkunde tit spare flere tusinde kroner om året, lyder rådet fra Mybanker-direktøren.

Dyrt at være fattig

Men det er lettest at forhandle købspris for et lån, hvis man har noget at handle med. Det vil sige, at man som bankkunde tilhører A-klassen, så truslen om at købe et lån hos en anden "brugtvognsforhandler" bliver opfattet som reel.

For "svage" kunder, der har svært ved at klare låneafdragene, er det lettere sagt end gjort, understreger Morten Bruun Pedersen.

- De har svært ved at skifte bank og står i en svær forhandlingssituation. Også selv om deres dårlige økonomiske situation måske har en oprindelse i dårlige råd fra bankrådgiveren, der jo egentlig først og fremmest er sælger for banken og først dernæst rådgiver for kunden, siger Morten Bruun Pedersen til Arbejderen.

Han savner også dokumentation fra bankerne for, at det skal være nødvendigt at tage så høje renter.

- Jeg har ikke set nogen beviser for bankernes påstand om, at de høje renter er nødvendige for at opfylde lovgivningens krav, eller for at de selv kan få de billigste lån på finansmarkederne. Og slet ikke i en situation, hvor både produktion og forbrug nærmest er gået i stå herhjemme, siger Morten Bruun Pedersen.

Monopolkapital - monopolrente

Hvis virkeligheden fulgte økonomernes regneark, skulle bankernes indbyrdes konkurrence sikre de lavest mulige rentesatser til gavn for kunderne. Men når få banker kontrollerer markedet, er der ikke fri konkurrence. Og her spiller det ind, at de toneangivende danske banker er medlem af en lille klub, som dagligt fastsætter en referencerente for det danske bankmarked, den såkaldte CIBOR-rente.

Den rolle har de ifølge den svenske investeringsbank SEB misbrugt til at fastsætte en for høj udlånsrente. Det er ikke småbeløb, der er tale om. For eksempel er der udstedt huslån, der bygger på CIBOR-renten, for omkring 410 milliarder kroner. Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn har derfor bebudet offentlig kontrol med rentefastsættelsen.

Bankernes brancheorganisation Finansrådet har udarbejdet en rapport, som afviser, at de syv-otte storbanker, der dagligt fastlægger renteniveauet, har misbrugt deres magt. Finansrådet accepterer dog i sin rapport en rente-kontrol - dog ikke uden at gøre opmærksom på, at bankernes udgifter ved kontrollen naturligvis vil føre til dyrere banklån for kunderne…