Et solidt flertal i Folketinget, bestående af unionstilhængerpartierne V, S, RV og SF, bakker op om det synspunkt, at enten er man for EU, eller også er man imod: EU er ikke noget tag-selv-bord, og har man først sagt ja, skal man ikke have lov til at stå af.

Det fremgik af sidste uges forespørgselsdebat om Danmarks rolle i “et EU med flere hastigheder”, som Dansk Folkeparti havde taget initiativ til.

“Hvordan vil ministeren sikre, at et EU i flere hastigheder betyder, at Danmark kun er med i de dele af EU, som der er bred folkelig opbakning til,” lød spørgsmålet til statsministeren og europaministeren.

Både euro og indre marked

Spørgsmålet besvarede de to ministre med at forklare, at det er i Danmarks interesse, at Danmark er med i så meget som muligt i EU.

- EU er ikke en klub med A- og B-hold. Vi skal lægge os så tæt på kernen i EU som muligt, understregede europaminister Nicolai Wammen.

Ifølge den britiske regering er det ikke redningen af euroen, der skal være omdrejningspunktet for EU, men det indre marked. Under Folketingsdebatten tirsdag var EU-tilhængerpartierne dog enige om, at det for Danmarks vedkommende er både-og.

- Ved deltagelse i finanspagten demonstrerer Danmark i praksis, at vi er parate til at løfte vores del af ansvaret. Vi har også i forbindelse med forhandlingerne om banktilsynet vist, at Danmark er på banen. Den aktive linje vil regeringen fortsætte, sagde Wammen.

- EU er ikke et tag selv-bord, men en samlet pakke. De fælles politikområder hænger tæt sammen, sagde europaministeren.

Han bebudede derfor , at regeringen snart vil indkalde EU-tilhængerpartierne til en ny europapolitisk aftale i stedet for den nuværende fra 2008, så den kan afspejle den nye situation.

Ny aftale om nyt EU

En sådan ny aftale indgår også i regeringsgrundlaget, hvor det er kædet sammen med ønsket om at afskaffe to af de danske EU-undtagelser, undtagelsen fra EU’s militære overbygning og undtagelsen fra den fælles retspolitik.

Aftalen fra 2008 tager heller ikke højde for, at Danmark nu er underlagt EU’s økonomiske styring, og at EU-partierne har brugt sit flertal til at tilslutte Danmark til eurolandenes aftaler om europluspagt og finanspagt.

Ifølge Venstres EU-ordfører Lykke Friis skal den kommende europapolitiske aftale blandt andet tage højde for den parlamentariske udvikling i EU, hvor der bliver lagt op til, at EU-parlamentet skal spille en større rolle. Men de nationale parlamenter får også ansvar, understregede Lykke Friis.

Det sidste uddybede Socialdemokraternes EU-ordfører Jens Joel.

Ifølge finanspagtens bestemmelser kan Folketinget blive draget til ansvar ved EU-domstolen og Danmark blive idømt bøder, hvis den budgetlov, som Folketinget efter krav fra finanspagten har vedtaget, ikke lægger tilstrækkeligt lave lofter over de offentlige udgifter. Det er et godt eksempel på, hvordan de nationale parlamenter gøres mere ansvarlige, mente Jens Joel:

- Nu skal det ikke længere være sådan, at man sidder i Bruxelles og siger en masse, og at man så går hjem, og så er man ikke ansvarlig overfor nogen af de aftaler, man har lavet. Det er en ansvarliggørelse af de nationale parlamenter, det er en ansvarliggørelse af Folketinget, sagde Jens Joel.