12 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Hjælp benamputerede afghanere

Hjælp benamputerede afghanere

Hjælp med at give afghanske børn deres barndom tilbage, opfordrer en ny komité, der med støtte fra blandt andre Muslim Aid har startet en indsamling for at forbedre de fysisk og psykisk ramte afghaneres livsvilkår.

Prøv at forestille dig, at det var dig, der mistede et ben og ikke kunne få en benprotese og derfor ikke ville være i stand til at tage en uddannelse, tage på familiebesøg eller forsørge din egen familie.

I Afghanistan er der mange børn, der er nødt til at arbejde, fordi deres mor eller far er benamputeret. Der er børn, der i en meget tidlig alder må sige farvel til barndommen og vennerne og i stedet affinde sig med at være familiens eneste forsørger og mulighed for overlevelse.

Hjælp med at give nogle af disse børn deres barndom tilbage! 

Denne opfordring kommer fra dansk-afghaneren Walid Ahmed Sayaah, der sammen med nogle andre danskere har dannet en komité. Komiteen vil samle så mange proteser og protesedele ind i Danmark som muligt, som de vil tage med til Afghanistan, således at nogle af de krigsramte kan blive hjulpet. Desuden har komiteen startet en økonomisk indsamling til formålet. Indsamlingen er sat i gang den 1. december og løber til den 1. marts 2013.

Komiteens arbejde bliver støttet af Danish Muslim Aid-projektet.

Bandagist Centeret i Risskov bidrager til indsamlingen ved at give proteser samt protesedele, som skal med til Afghanistan. Desuden vil centeret give et økonomisk bidrag på 10.000 kroner til dækning af fragtomkostningerne.

Vi kan give bidrag, store eller små, ved at indsætte pengene på
denne konto:

Reg.nr: 9860 kontonr: 0000350109

Komiteen og Danish Muslim Aid siger på vegne af afghanerne mange tak for alle bidrag.

Se mere på Facebook.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. dec. 2012 - 12:27   17. dec. 2012 - 15:33

indsamling

aj@arbejderen.dk