Sygeplejersken, socialpædagogen, SOSU-assistenten og skolelæreren har fået så store lønforhøjelser, at de sammen med deres kolleger skylder 6.000.000.000 - seks milliarder - kroner.

Det siger innovationsminister Sophie Løhde, men derfor behøver det jo ikke at passe. Set fra min vinkel har mange offentligt ansatte tværtimod et lønefterslæb, selv om lønstigningerne på det private arbejdsmarked har været stærkt begrænsede.

Det er ganske rimeligt, at ansatte i både stat, regioner og kommuner kræver klækkelige lønforhøjelser.

Det er ganske rimeligt, at ansatte i både stat, regioner og kommuner kræver klækkelige lønforhøjelser ved de overenskomstforhandlinger, der netop nu er brudt sammen.

Men "tilbuddet" fra arbejdsgiverne har været en nul-stigning, samtidig med at lærerne heller ikke i fremtiden vil få nogen overenskomstmæssig indflydelse på deres arbejdstid.

Det har de ikke haft siden overenskomstindgrebet i 2013, der blev til i et uskønt samspil mellem Kommunernes Landsforening, som lockoutede lærerne, og en regering, der - med opbakning fra næsten hele Folketinget - greb ind og trynede lærerne med et arbejdstidsdiktat.

Dermed blev det åbenlyst, at de offentlige arbejdsgivere ønsker den danske model afskaffet - den model, der betyder, at arbejdstagere og arbejdsgivere med overenskomster aftaler de kommende års løn, arbejdsforhold og spilleregler.

Styrkeforholdet inden for det offentlige er ganske ulige. Med statskassen og derfor gigantiske økonomiske ressourcer i ryggen kan de offentlige arbejdsgivere stort set diktere betingelserne. Går det ikke i første omgang, står et Folketings-flertal formentlig endnu en gang klar til at gribe ind. Desværre.

Jeg vil ikke afvise, at der er departementschefer, kommunaldirektører og måske også offentligt ansatte spindoktorer, der har fået så store lønforhøjelser, at de er kommet til at skylde. Dem kan vi vel bare sende en regning til. Så er de sikkert klar til at betale tilbage. Ligesom man må forvente det af de politikere i byråd, regionsråd og Folketing, der siden 2014 har fået lønstigninger på 15-25 pct.

For mig er der ingen tvivl om, at sygeplejerskens, socialpædagogens, SOSU-assistentens og skolelærerens løn- og arbejdstidskrav er rimelige. Deres kamp bør alle lønmodtagere kæmpe. Sammen. Kommer det til konflikt, skal der ikke være nogen tvivl om, at vi fra min del af fagbevægelsen står klar til at bakke op. Det bliver dyrt for os alle sammen at lade være.