"Hermed skal jeg tillade mig at rette henvendelse til Skattesagskommissionen med en viden, som jeg indtil nu har holdt for mig selv, men sådan som afhøringerne har formet sig, kan jeg ikke længere holde min viden for mig selv." Sådan indledes nyere tids mest omtalte brev.

Hvis det var ægte, ville det selvfølgelig være pinligt for Venstre at have iscenesat Thorning-sagen op til valget, som det skete. Det ville jo dokumentere, at problemet med Venstre ikke blot er dets tankegods og politiske praksis, men også dets etik.

Egentlig ville det hverken gøre fra eller til, hvis brevets indhold havde været sandt. Venstres holdninger og gerninger er sande, åbenlyse omend tilsat sløringsrøg.

På partiets landsmøde i weekenden benyttede Løkke Rasmussen anledningen til at udlægge partiets farve som arbejderblå. Man kan næsten undre sig over, at ikke hver fjerde var iført blå Kansas-kedeldragt? Dog var Dansk Metal's formand Claus Jensen inviteret og holdt i sin ulastelige habit og mørkeblåt slips sin tale på Venstres talerstol.

Når Venstre ynder at blive kaldt et arbejderparti, er det er cirka lige så naturligt, som når geden Happie, der er kommet i Guiness rekordbog, kører 35 meter på et skateboard.

Ordene

I Løkke Rasmussens tale indgik ordet velfærd 18 gange. Sløringen af klasselinjerne kom også frem på andre måder. Vi sætter "ikke kunstige skel mellem selvstændige og lønmodtagere, mellem arbejdere og akademikere, mellem offentlige og private ansatte. I Venstre hylder vi hver enkelt dansker, der passer sit job. Vi tager deres parti. Vi er deres parti!"

Favnen er fuld! For nogle er det en håndsrækning med gaver. For andre et arrogant kvælertag.

Det lød igen og igen. "Det skal kunne betale sig at arbejde. 57.000 danskere har mindre end 1.000 kroner mere om måneden ved at arbejde frem for at være på offentlig forsørgelse." Både regeringens og Venstres svar har været at skære på ydelserne og samtidig presse lønningerne. Så er vi jo ud fra den logik lige vidt.

I Løkke Rasmussens tale indgik ordet velfærd 18 gange. Favnen er fuld! For nogle er det en håndsrækning med gaver. For andre et arrogant kvælertag.

Og så hedder det videre i Venstres finanslovsoplæg: "Det er også urimeligt over for de godt 14.000 danskere, der dagligt går på arbejde og alligevel har mindre til rådighed, end de ville have på offentlig forsørgelse."

Sådan kan man jo forsøge at spille de lavtlønnede og folk på dagpenge eller kontanthjælp ud mod hinanden. Her burde fagforeninger træde tungt ind. Sige stop og stille krav, der løser problemet nede fra, med højere mindstelønninger og bedre understøttelse. Det ville tilmed øge konkurrencekraften, hvis det er det, det kommer an på.

Og man kan jo spørge om det ikke er urimeligt over for de 14.000, og mange med dem, at mens væksten i verden af dollarmillionærer er på 9,2 procent så var væksten sidste år i Danmark på 13,3 procent.

Gerningerne?

Venstre har i det hele taget travlt med modstillinger. "Vi har på den ene side altså 47.000 kontanthjælpsmodtagere, der bør være klar til at tage et job. Og på den anden side 49.000 østeuropæere, der er i arbejde. Tænk, hvis de kunne bytte plads," konstaterede Løkke Rasmussen i sin tale, hvor ordet arbejdsløs kun blev brugt to gange.

Og apropos bytte plads. Der var måske en idé der. Der er hjemløse og der er tomme boliger. Økonomerne beder om mere forbrug. Og der er folk, der har så mange penge, at de ikke får dem brugt, samtidig med at der mange, der vender hver en daler og snildt kunne bruge mere.

Der er folk der arbejder i døgndrift eller er nedslidte, og der en del der ikke har noget arbejde. Der er dem, der bestemmer det hele, og de fleste, der ikke bestemmer en pind. Er Venstre et handlingens parti? Hvis ikke Venstre kan, så vil vel regeringen?