Den femte februar bringer Arbejderen en artikel baseret på en graverende fejlopfattelse af, hvad danskerne skal stemme om den 25. maj 2014.
Otte gange gentages påstanden om, at vi ved at sige ja til dansk deltagelse i den europæiske patentdomstol afgiver suverænitet til EU. Men det er faktuelt forkert.
Når Arbejderen konsekvent viderebringer denne påstand uimodsagt, skaber det et fejlagtigt udgangspunkt for debatten.
Den fælles europæiske patentdomstol har lige så meget med EU at gøre som Menneskerettighedsdomstolen i Haag.
Der er nemlig ikke tale om en EU-traktat, men derimod om en mellemstatslig domstol, som hvert enkelt land selvstændigt har forhandlet på plads og selvstændigt skal godkende. I Danmark gør vi det ved en folkeafstemning, fordi grundloven kræver det.
Det er altså faktuelt forkert at påstå, at der er tale om "EU’s patentdomstol" eller om suverænitetsafgivelse til EU.
Når Arbejderen konsekvent viderebringer denne påstand uimodsagt, skaber det et fejlagtigt udgangspunkt for debatten. Det er synd og skam, at debatten på den måde forplumres.
I Dansk Metal støtter vi dansk tilslutning til den fælles europæiske patentdomstol. Fordelene for danske industrivirksomheder er store og ulemperne forsvindende små.
Derfor mener vi også, at debatten frem til folkeafstemningen bør handle om indholdet, og ikke reduceres til for eller imod EU – især ikke, når spørgsmålet på stemmesedlen intet har med EU eller en EU-domstol at gøre.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278