For tiden beskæftiger medierne sig med, hvorvidt den afdøde borgerlige "livstilsekspert", Karen Blixen, var racist.
Karin Blixen er på mange måder uinteressant også i en sammenhæng med racisme, specielt i forhold til racisme i nutidens Danmark. Der er ingen tvivl om, at Karen Blixen mere eller mindre var racist som borgerlig i en kolonialistisk tidsånd i hendes århundrede.
Den værste racisme er ikke den udtalte racisme, men den tænkte. Den herskende politik i Danmark er racistisk og forskelsbehandlende.
Hvad der er mere interessant er mediernes forflygtigelse at racismen i Danmark. Den herskende politik i Danmark er racistisk og forskelsbehandlende. Der lovgives som aldrig før om indvandrere. De sidste 10 år har givet 60 ændringer af udlændingelovene ene og alene for at forskelsbehandle og at udelukke indvandrere fra at komme til Danmark.
Værst af alt er, at debatten blandt politikerne er fyldt med utilsløret had til udefrakommende mennesker, uanset om de kommer fra andre kontinenter eller EU, hvilket også smitter af på medierne og borgerne i Danmark. Dansk Folkepartis oprindelse (også i nutiden) er et utilsløret had til muslimske indvandrere.
Der bliver udgivet nogle undersøgelser i Danmark om racisme og forskelsbehandling, der er ret harmløse. EU-organer udgiver også rapporter om det samme. Her konstaterer man, racismen er betragtelig stor i Danmark. Så meget at Anders Fogh Rasmussen (tidligere borgerlig, dansk statsminister) måtte afvise dette.
Indvandrerrådgivningen har i år foretaget sin egen lille undersøgelse hos et statsligt klageorgan om forskelsbehandling (klageorganet behandler ikke racisme) og de få NGO'er som os selv, se www.antiracisme.dk
Undersøgelsen viste, at der ikke i over 15 henvendelser inden for det sidste års tid var egentlige racistiske handlinger og skældsord.
Indvandrerrådgivningen tager ikke det lave blandede antal som et udtryk for manglende racisme i Danmark, men som et udtryk for de skiftende regeringers manglende mod til at fokusere på racismen og oprette et reelt statsligt klageorgan, som både den danske befolkning og det internationale samfund kan respektere.
Politikens Rune Lykkeberg mener ikke, man skal bekæmpe racismen. Jo, det skal man både som borger og samfund.
Et kan Indvandrerrådgivningen blive enig med Politikens udtalelse om: "Man kan sagtens have meget racisme i et samfund med meget få racister”, men vi i Indvandrerrådgivningen vil udtrykke det på denne måde:
Den værste racisme er ikke den udtalte racisme, men den tænkte. Indvandrerrådgivningen er ikke i tvivl om, at der er en meget stor racisme i Danmark.
Forkortet af redaktionen
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278